Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

39 Vægt, vil Trykket i en med Luft fyldt Beholder tiltage ovenfra nedefter ligesom ved Vædsker, men Trykforøgelsen er kun meget lille paa Grund af Luftens ringe Vægtfylde. Atmosfærens Tryk ved Jordens Overflade er Vægten af en Luft- søjle, hvis Grundflade er Fladeenheden (□', □" e. 1.), og hvis Højde er Atmosfærens. I samme vandrette Plan vil Lufttrykket være lige stort, medens det aftager opefter. Lufttrykkets Størrelse kan bestemmes ved Hjælp af et Torricelli- Rør. Dette er et omkr. 3 ‘ langt Glasrør, Barometerrør, som er lukket i den ene Ende, og hvis Lysning er omkr. flf. Efter at være blevet fyldt med Kviksølv, lukkes den aabne Ende med Fingeren, Røret vendes om og sættes ned i en Skaal med Kviksølv. Fingeren tages fra, og Kviksølvet vil nu synke saa meget i Røret, at Kviksølvsøjlens Top staar omkr. 30" over Kviksølvets Overflade i Skaalen. Rummet i Rørets øverste Ende over Kviksølvsøjlen er lufttomt, saa at der ikke hviler noget Tryk paa Søjlens Overflade i Røret. Paa Overfladen af Kviksølvet i Skaalen hviler derimod Atmosfærens Tryk, og da Rør og Skaal ere to forbundne Kar, maa Vægten af Kviksølvsøjlen svare til Atmosfærens Tryk. Bliver Lufttrykket mindre, vil Kviksølvets Overflade i Røret synke, bliver det større, stiger Kviksølvsøjlen. 52. Barometre (barometer) benyttes til Maaling af Luftens Tryk; man anvender forskjellige Konstruktioner. Fig. I, 33 fremstiller et Tor- ricelli-Rør, hvis nederste Ende er bøjet opad og blæst ud til en Kugle, der er aaben foroven. Da Atmosfærens Tryk, eller Kviksølvsøjlens Højde: Barometerstanden, (height of the barometer), er foranderlig, vil Kvik- sølvets Overflade i Kuglen stige eller falde, eftersom Lufttrykket bliver mindre eller større, og da Kviksølvsøjlens Højde skal maales fra denne Overflade, maa Maalestokken, hvorpaa Barometerstanden aflæses, kunne flyttes. Før Aflæsningen stilles Maalestokkens Nulpunkt derfor ved Kviksølvoverfladen i Kuglen. Glasrørets Lysning maa ikke være for lille, da Overfladen af Kvik- sølvet i snævre Rør nedtrykkes noget paa Grund af Haarrørsvirkningen (capillarity). Ved Vædsker, som ikke befugte det Rør eller Kar, der indesluttet dem, f. Ex. Kviksølv i Glas, er Overfladen krum, som vist i Fig. 35, og Vædsken staar lavere, jo snævrere Røret er. Dersom Væd- sken derimod befugter Karret, f. Ex. Vand eller Olie i et Glasrør, bliver Overfladen nedhvælvet, som vist i Fig. 36, og Vædsken staar højere i Røret, jo snævrere dette er. Indretningen af Aneroidbarometret, der er det til Søs hyppigst be- nyttede Barometer, er vist i Fig. 37. Det bestaar af en cylindrisk Me- talkasse, hvoraf Luften er udpumpet. Den ene Endebund, eller bægge, bestaar af en tynd, bølget, spændig Metalplade; bliver Lufttrykket større,