Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
Vægt, vil Trykket i en med Luft fyldt Beholder tiltage ovenfra nedefter
ligesom ved Vædsker, men Trykforøgelsen er kun meget lille paa Grund
af Luftens ringe Vægtfylde.
Atmosfærens Tryk ved Jordens Overflade er Vægten af en Luft-
søjle, hvis Grundflade er Fladeenheden (□', □" e. 1.), og hvis Højde er
Atmosfærens. I samme vandrette Plan vil Lufttrykket være lige stort,
medens det aftager opefter.
Lufttrykkets Størrelse kan bestemmes ved Hjælp af et Torricelli-
Rør. Dette er et omkr. 3 ‘ langt Glasrør, Barometerrør, som er lukket i
den ene Ende, og hvis Lysning er omkr. flf. Efter at være blevet
fyldt med Kviksølv, lukkes den aabne Ende med Fingeren, Røret vendes
om og sættes ned i en Skaal med Kviksølv. Fingeren tages fra, og
Kviksølvet vil nu synke saa meget i Røret, at Kviksølvsøjlens Top staar
omkr. 30" over Kviksølvets Overflade i Skaalen. Rummet i Rørets
øverste Ende over Kviksølvsøjlen er lufttomt, saa at der ikke hviler
noget Tryk paa Søjlens Overflade i Røret. Paa Overfladen af Kviksølvet
i Skaalen hviler derimod Atmosfærens Tryk, og da Rør og Skaal ere to
forbundne Kar, maa Vægten af Kviksølvsøjlen svare til Atmosfærens
Tryk. Bliver Lufttrykket mindre, vil Kviksølvets Overflade i Røret
synke, bliver det større, stiger Kviksølvsøjlen.
52. Barometre (barometer) benyttes til Maaling af Luftens Tryk;
man anvender forskjellige Konstruktioner. Fig. I, 33 fremstiller et Tor-
ricelli-Rør, hvis nederste Ende er bøjet opad og blæst ud til en Kugle,
der er aaben foroven. Da Atmosfærens Tryk, eller Kviksølvsøjlens Højde:
Barometerstanden, (height of the barometer), er foranderlig, vil Kvik-
sølvets Overflade i Kuglen stige eller falde, eftersom Lufttrykket bliver
mindre eller større, og da Kviksølvsøjlens Højde skal maales fra denne
Overflade, maa Maalestokken, hvorpaa Barometerstanden aflæses, kunne
flyttes. Før Aflæsningen stilles Maalestokkens Nulpunkt derfor ved
Kviksølvoverfladen i Kuglen.
Glasrørets Lysning maa ikke være for lille, da Overfladen af Kvik-
sølvet i snævre Rør nedtrykkes noget paa Grund af Haarrørsvirkningen
(capillarity). Ved Vædsker, som ikke befugte det Rør eller Kar, der
indesluttet dem, f. Ex. Kviksølv i Glas, er Overfladen krum, som vist i
Fig. 35, og Vædsken staar lavere, jo snævrere Røret er. Dersom Væd-
sken derimod befugter Karret, f. Ex. Vand eller Olie i et Glasrør, bliver
Overfladen nedhvælvet, som vist i Fig. 36, og Vædsken staar højere i
Røret, jo snævrere dette er.
Indretningen af Aneroidbarometret, der er det til Søs hyppigst be-
nyttede Barometer, er vist i Fig. 37. Det bestaar af en cylindrisk Me-
talkasse, hvoraf Luften er udpumpet. Den ene Endebund, eller bægge,
bestaar af en tynd, bølget, spændig Metalplade; bliver Lufttrykket større,