Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

46 Den til Lænspumpningen. medgaaede Tid vil altsaa være: 4950 = 232 m — 31 52 m. 59. Centrifugalpumpen (centrifugal pump) bestaar af en i et Hus (pump casing) omdrejende Turbine (turbine), der har nogle krumme Vinger (vane), som sidde fast paa en hurtig omdrejende Axel (Fig. I, 41); Omdrejningen foregaar i den ved Pilen viste Retning. Vingerne ere smallere ved Enderne end ved Midten; de ere anbragte mellem to hvælvede Endeflader, hvoraf den ene er ringformet med et Hul i Midten. Ved dettes Omkreds slutter Endefladen til Pumpens Hus, der har en spiralformet Omkreds. Pumpens Sugerør fører til et Hul i Husets Midte udfor Hullet i Turbinens ene Endeflade. Sættes Pumpen i Gang, slynges Luften ved Centrifugalkraften ud i Huset og strømmer herfra gjennem det fra Husets Omkreds tangentielt udgaaende Stigerør ud af Pumpen. Herved fortyndes Luften i Pumpen, og Vandet stiger gjennem Sugerøret ind i den og slynges af Turbinens Vinger ud af Stigerøret. Centrifugalpumper arbejde altsaa uden Ventiler og komme derved ikke saa let i Uorden som Stempelpumper. De benyttes fortrinsvis, hvor store Vandmængder skulle løftes til en lille Højde. Er Pumpen opstillet i et Skib og staar nogle Fod over Vandoverfladen, har den ofte Vanskelighed ved at suge Vandet op til sig. Man kan da enten forsyne Sugerøret med en Fodventil (foot valve), d. v. s. en Ventil, som anbringes i et Hus paa Sugerørets nederste Ende, og som kun kan aabne sig opad, og fylde Pumpe og Sugerør med Vand forinden Igang- sætningen, eller man kan suge Luften ud af Pumpe og Sugerør med en Art Straalelænser (§ 134), og, naar disse ere fyldte med Vand, sætte Pumpen i Gang. Centrifugalblæsere (blower), der benyttes til enten at’suge Luften ud af et Rum eller trykke den ind i et Rum, ere i Hovedsagen indrettede som Centrifugalpumper. 60. Hæverter (syphon). Stikhæverten (Fig. I, 42) bestaar af et Rør med en Udvidelse paa Midten. Den benyttes til at transportere Vædske fra et Sted til et andet. Dette udføres ved, at man stikker Hæverten ned i Vædsken og suger i dens øverste Ende. Naar Hæverten er fyldt, lukkes dens øverste Ende med Fingeren, Hæverten tages op af Vædsken og føres til det Kar, som skal fyldes. Tages Fingeren bort, løber Vædsken ud. Indsnævringen ved den nederste Ende hindrer Luften i at trænge op i Hæverten under Vædskens Transport. Den togrenede Hævert (Fig. 43) bestaar af et ombøjet Rør, som fyldes helt med den Vædske, der skal overføres fra et Kar til et andet. Enderne lukkes f. Ex. med Fingrene, og den korte Gren stikkes ned i