Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

47 Vædsken. Tages Fingrene bort, vil Vædsken løbe ud af Karret, saa- fremt den lange Grens Munding ligger under Vædskens Overflade, og Hævertens øverste Punkt ikke er hævet højere over Vædskens Overflade i Karret, end Atmosfærens Tryk kan løfte Vædsken. Er Vædsken Vand, maa denne Høide altsaa ikke være over 34', er den Kviksølv ikke over 30 Kommer der megen Luft ind i Hæverten, og den samler sig ved dennes øverste Punkt, skilles Vædskesøjlerne ad, og Vædsken løber ud af bægge Grene. 61. Luftmodstanden (air resistance). Er Luften i Bevægelse, og træffer en plan Flade vinkelret paa denne, eller bevæges en plan Flade i en Retning, vinkelret paa dens Plan, gjennem stillestaaende Luft, møder Fladen en Modstand, der er af samme Natur som den Hvirvelmodstand, et i Vand nedsænket Legeme møder; Modstanden bliver saa mange Gange mindre, som Luften er lettere end Vand. Luftmodstanden R kan altsaa sættes til: i R - w Av?................(,9>’ hvor de samme Betegnelser ere benyttede som i § 50. Da Luftmod- standen voxer med Kvadratet paa Hastigheden, faar den en vis Betyd- ning ved hurtige Skibes Fremdrivning, naar Skibet har Rejsning eller Overbygninger med stort Vindfang. Exempel: Hvor stort er Vindtrykket paa naar Vindhastigheden er 20 Knob? 1,25/20 • 6080V „ , Vindtrykket = æO ( ’ 60 -Ko' I “ 1,8 Pund< Varmelære. Varmen og dens Virkninger. 62. Varmegrad (temperature). Varme (heat) er den Naturvirk- somhed, der giver sig til Kjende ved Varme- og Kuldefornemmelser. Den kan være til Stede i forskjellig Grad, men har ingen Indflydelse paa Legemets Vægt. Er et varmt (hot) Legeme i Berøring med et koldt (cold), afkøles det varme Legeme, det kolde opvarmes. Varmen overgaar altsaa fra et Legeme til et andet, naar det første Legeme er varmere end det andet. Det første Legeme siges at have en højere