Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

 — 48 — Temperatur eller Varmegrad end det andet. Det varme Legeme afgiver Varme, det kolde Legeme modtager Varme. Bringes det kolde Legeme i Berøring med et endnu koldere, vil dette modtage Varme fra det kolde Legeme. Kolde Legemer indeholde altsaa ogsaa Varme; vi kalde dem kolde, fordi de ved Berøring forekomme os koldere end vort eget Legeme. Et Legeme forekommer os varmt, naar dets Varmegrad er højere end vort Legemes. Varmen har Indflydelse paa mange af Legemets Egenskaber, f. Ex. paa dets Tilstandsform, Rumfang o. s. v. Thermometret er et Instrument, hvormed man i Tal angiver og madler Varmegrader. Dets Indretning beror paa den Omstændighed, at et Legemes Rumfang forandres, naar der tilføres eller fratages det Varme. Vædsker kunne bedst benyttes i Thermometre; Rumfangsforan- dringerne for faste Legemer ere nemlig for smaa og for Luftarter for store hertil. Kviksølv og Vinaand bruges sædvanlig. Kviksølvthermometret forfærdiges paa følgende Maade. Et snævert, overalt lige vidt Glasrør, med en Beholder i den ene Ende, fyldes med Kviksølv (Fig. I, 44). Da Glasrøret er saa snævert, at Kviksølvet ikke af sig selv vil løbe ned i Røret, maa man skiftevis opvarme og afkøle Beholderen: under Opvarmningen uddrives en Del af Luften i Beholde- ren, saa at Kviksølv under den paafølgende Afkøling suges ind i Be- holderen, naar den tiloversblevne Luft trækker sig sammen, og Glas- rørets Munding holdes i Kviksølv. Naar Thermometret er fyldt, op- varmes det til en Varmegrad, som er lidt højere end den højeste, Thermometret skal vise; lidt Kviksølv vil da løbe ud af Glasrørets øverste Ende, hvorefter denne smeltes til. Under den paafølgende Af- køling trækker Kviksølvet sig sammen og efterlader et lufttomt Rum over sig. Udvides Kviksølvet, stiger Kviksølvsøjlen i Røret, hvad der er Tegn paa, at Thermometret modtager Varme fra Omgivelserne. Staar Kviksølvsøjlen stille, har Kviksølvet samme Varmegrad som Omgivelserne. Kviksølvets Udvidelse kan altsaa benyttes til Angivelse af et Legemes Varmegrad. Forandringerne i Kviksølvsøjlens Længde vil foruden af Varmegradens Forandringer afhænge af Glasbeholderens Størrelse og Glasrørets indre Vidde; jo mindre denne er, desto mere forandres Søjlens Længde for en given Forskjel i Varmegraden. 63. Efter at Thermometret er fyldt, skal det inddeles og forsynes med Skala; dette sker ved paa Skalaen at afsætte to bestemte Varme- grader som Udgangspunkter og inddele Afstanden mellem dem i Grader (degree). Forsøg have godtgjort, at Is altid smelter ved den samme