Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
49 Varmegrad, og at destilleret Vand under samme Tryk og i Kar af samme Art altid koger ved samme Varmegrad. Som første Udgangspunkt afsættes paa Glasrøret et Mærke udfor Kviksølvsøjlens Overflade, naar Thermometret er sat ned i smeltende Is. Dette Punkt kaldes Frysepunktet (freezing point). Som andet Ud- gangspunkt afsættes paa Glasrøret et Mærke udfor Kviksølvsøjlens Over- flade, naar Thermometrets Beholder holdes i Dampene, som opstige fra Vand, der koger i et Metalkar ved 760 mm. Barometerstand. Dette Punkt kaldes Kogepunktet (boiling point). Man anvender 3 forskjellige Thermometerskalaer. I Danmark og Tyskland benyttes Reaumurs Skala (betegnes ved R). Celsius Skala (C) anvendes i Sverig og Frankrig og bliver i de fleste Lande benyttet i videnskabelige og tekniske Bøger; den bruges overalt i denne Bog. Fahrenheits Skala (F) finder Anvendelse i England og Amerika. Ved Frysepunktet sættes i de tre Skalaer henholdsvis 0 Grader (0 °) R, 0 0 C og 32° F, ved Kogepunktet 80° R, 100° C og 212° F. Afstanden mellem de to Punkter deles i henholdsvis 80, 1.00 og 180 lige store Dele, Grader; en Varmegradsforskjel paa 4 0 R vil altsaa svare til 5 0 C og 9 0 F (se Fig. I, 44). Er Varmegraden under 0 °, betegnes dette ved at sætte foran Gradantallet. Skal man omsætte en Varmegrad fra en af Skalaerne til en anden, benvttes følgende Ligning: R_o = c_« = F°h-32 4 5 9 ...... hvor R C 0 og F 0 betegne tilsvarende Varmegrader i de tre Skalaer. Forholdet mellem Længden af Kviksølvsøjlen fra Frysepunktet til den Varmegrad, som skal omsættes, og Længden af hele Søjlen mellem Fryse- og Kogepunkt maa nemlig være ens i de tre Tilfælde. Exempel: Skal en Varmegrad paa — 8 0 R omsættes til de to andre Skalaer, har man ifølge L. 20: C°—= — 4-10°og 9 9 F°4-32=-rR = ^--r-8 = 4-180, altsaa F — 32 4- 18 = 14 4 4 5- 10° C og + 14° F svare altsaa til -4- 8° R. 64- Forskjellige Thermometre. Da Kviksølv først koger ved 358 ° C, kunne Kviksølvtermometre bruges til Maaling af Varmegrader over Vandets Kogepunkt, idet Graderne paa Thermometret blot fort- sættes ud over dette Punkt. Farvet Vinaand, Sprit, koger ved 78° C; da det ikke størkner selv ved en meget stærk Kulde, kan det benyttes som Vædske i Thermometre, der skulle bruges til Maaling af almin- delige og af lave Varmegrader. Vinaandthermometret inddeles ved Sammenligning med et Kviksølvtermometer. Maximumthermometret benyttes til at vise den højeste Varmegrad, A. H. M. Rasmussen: Skibsmaskinlære. 4