Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
50 Thermometret har været udsat for i en given Tidsperiode. Det er et Kviksølvthermometer, anbragt vandret, med et lille Stykke Jærntraad uden for Kviksølvsøjlen. Stiger Varmegraden, skubber Kviksølvet Jærn- traadstykket foran sig; falder Varmegraden, slipper Kviksølvet Jærn- traadstykket; dette vil saaledes vise den højeste Varmegrad, Omgivel- serne have haft, siden det ved sidste Aflæsning blev bragt i Berøring med Kviksølvsøjlen. Minimumthermometret benyttes ti] at vise den laveste Varmegrad, Thermometret har været udsat for i en given Tidsperiode. Det. er et Vinaandthermometer, anbragt vandret, med en lille, hul Viser af Glasrør inden i Vinaanden. Falder Varmegraden, trækker Vinaanden sig sammen og fører paa Grund af Vedhængningen Viseren med sig. Stiger Varme- graden, udvides Vinaanden og slipper forbi Viseren uden at tage denne med sig. Viseren vil saaledes angive den laveste Varmegrad, Omgivel- serne have haft, siden Viseren ved sidste Aflæsning blev bragt i Be- røring med Vinaandens Overflade. Maximum- og Minimumthermometrene anbringes i Reglen paa den samme Træplade. Pyrometre (pyrometer) tjene til Maaling af Varmegrader, som ere højere end Kviksølvets Kogepunkt. De benyttes f. Ex. hyppig til Maaling af Varmegraden i Skorstenen under Dampprøver. Deres Indretning hviler i Reglen paa det Princip, at Legemerne udvide sig forskjelligt ved Op- varmning; undertiden benyttes Luftthermometre (air thermometer). Ved Hjælp af et saadant kan man bestemme f. Ex. Varmegraden af Metaller under Opvarmning i en Ild. Man har saaledes fundet, at naar Metallet er mørkerødt, er Varmegraden omkr. 700 ° C. » » » kirsebærrødt, » » » 900 0 » » » » blændende hvidt,»■ » » 1500 ° » 65. Varmemængde (quantity of heat). Opvarmes eller afkøles et Legeme, modtager eller afgiver det Varme. Som Maal for den modtagne eller afgivne Varme benyttes en Varmeenhed (V. E.) (thermal unit), hvor- ved förstaas den Varmemængde, som behøves til at opvarme 1 Pand Vand 10 C. I det metriske System er en Kalorie (c.) den Varmemængde, som behøves til at opvarme 1 Kg. Vand 1 0 C. Denne Varmemængde er meget nær den samme, enten Vandet opvarmes fra 0 0 til 1 0 eller fra f. Ex. 200 til 201 °. Skal f. Ex. 20 Pund Vand opvarmes 5 °, vil der til at opvarme 1 Pund Vand 5 0 behøves 5 V. E. og til Opvarmningen af alle 20 Pund 5 °: 100 V. E. Det samme Antal Varmeenheder behøves til Opvarmning af f. Ex. 100 Pund Vand 1° eller 1 Pund Vand 100°. Til Opvarmning af w Pund Vand t° fordres altsaa w. t V. E., og til Opvarmning af w Pund Vand fra t 0 til bruges w (tt t) V. E. Den Varmemængde, som behøves til at opvarme 1 Pund af et