Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Thermometret har været udsat for i en given Tidsperiode. Det er et
Kviksølvthermometer, anbragt vandret, med et lille Stykke Jærntraad
uden for Kviksølvsøjlen. Stiger Varmegraden, skubber Kviksølvet Jærn-
traadstykket foran sig; falder Varmegraden, slipper Kviksølvet Jærn-
traadstykket; dette vil saaledes vise den højeste Varmegrad, Omgivel-
serne have haft, siden det ved sidste Aflæsning blev bragt i Berøring
med Kviksølvsøjlen.
Minimumthermometret benyttes ti] at vise den laveste Varmegrad,
Thermometret har været udsat for i en given Tidsperiode. Det. er et
Vinaandthermometer, anbragt vandret, med en lille, hul Viser af Glasrør
inden i Vinaanden. Falder Varmegraden, trækker Vinaanden sig sammen
og fører paa Grund af Vedhængningen Viseren med sig. Stiger Varme-
graden, udvides Vinaanden og slipper forbi Viseren uden at tage denne
med sig. Viseren vil saaledes angive den laveste Varmegrad, Omgivel-
serne have haft, siden Viseren ved sidste Aflæsning blev bragt i Be-
røring med Vinaandens Overflade.
Maximum- og Minimumthermometrene anbringes i Reglen paa den
samme Træplade.
Pyrometre (pyrometer) tjene til Maaling af Varmegrader, som ere
højere end Kviksølvets Kogepunkt. De benyttes f. Ex. hyppig til Maaling
af Varmegraden i Skorstenen under Dampprøver. Deres Indretning hviler
i Reglen paa det Princip, at Legemerne udvide sig forskjelligt ved Op-
varmning; undertiden benyttes Luftthermometre (air thermometer). Ved
Hjælp af et saadant kan man bestemme f. Ex. Varmegraden af Metaller
under Opvarmning i en Ild. Man har saaledes fundet, at
naar Metallet er mørkerødt, er Varmegraden omkr. 700 ° C.
» » » kirsebærrødt, » » » 900 0 »
» » » blændende hvidt,»■ » » 1500 ° »
65. Varmemængde (quantity of heat). Opvarmes eller afkøles et
Legeme, modtager eller afgiver det Varme. Som Maal for den modtagne
eller afgivne Varme benyttes en Varmeenhed (V. E.) (thermal unit), hvor-
ved förstaas den Varmemængde, som behøves til at opvarme 1 Pand
Vand 10 C. I det metriske System er en Kalorie (c.) den Varmemængde,
som behøves til at opvarme 1 Kg. Vand 1 0 C. Denne Varmemængde
er meget nær den samme, enten Vandet opvarmes fra 0 0 til 1 0 eller fra
f. Ex. 200 til 201 °. Skal f. Ex. 20 Pund Vand opvarmes 5 °, vil der til
at opvarme 1 Pund Vand 5 0 behøves 5 V. E. og til Opvarmningen af
alle 20 Pund 5 °: 100 V. E. Det samme Antal Varmeenheder behøves
til Opvarmning af f. Ex. 100 Pund Vand 1° eller 1 Pund Vand 100°.
Til Opvarmning af w Pund Vand t° fordres altsaa w. t V. E., og
til Opvarmning af w Pund Vand fra t 0 til bruges w (tt t) V. E.
Den Varmemængde, som behøves til at opvarme 1 Pund af et