Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 51 —
Legeme 1 °, viser sig at være afhængig af Legemets Stof. Ved et Legemes
Varmefylde (specific heat) förstaas det Antal Varmeenheder, som behøves til
at opvarme 1 Band af Legemet 1QC. Vandets Varmefylde er 1, Jærnets
Der medgaar altsaa 9 Gange saa megen Varme til at opvarme 1
Pund Vand det samme Antal Grader som 1 Pund Jærn. Luftens Varme-
fylde under konstant Tryk (§ 68) er omtr. 1/4, Brintens over 3.
Er Legemets Varmefylde c og dets Vægt w, behøves c.w V. E. til
at opvarme Legemet 1 °. Skal det opvarmes t °, kræves c.w.t V. E., og
til at opvarme det fra t0 til t0! bruges c.w (ti-r-t) V. E.
Varmefylden kan bestemmes ved at opvarme Legemet, hvis Vægt
man har fundet, til en kjendt Varmegrad, og derefter nedsænke det i
et Vandkalorimeter (calorimeter), som er en Beholder, der er fyldt med
koldt Vand, hvis Vægt og Varmegrad man kjender. Er Beholderen godt be-
skyttet mod Tab eller Tilførsel af Varme fra Omgivelserne, vil Legemet af-
give lige saa megen Varme, som Vandet modtager. Efter nogen Tids Forløb
vil Legemet og Vandet have samme Varmegrad, Blandingsvarmegraden.
Exempel I: Blandes 20 Kg, Vand af 40° med 5 Kg. Vand af 10°, og kaldes
Blandingsvarmegraden x, vil de 20 Kg. Vand afgive 20 (40 4- x) Kalorier, medens de
5 Kg. Vand modtage 5 (x 4- 10) Kalorier. Da de afgivne og modtagne Varme-
mængder ere lige store, vil
20 (40 4- x) — 5 (x ~ 10) eller x = 34 °.
Exempel II: Blandes 99 Pund Vand af 10° med 9 Pund Jærn af 610°, og kaldes
Blandingsvarmegraden x, vil de 9 Pund Jærn afgive 9 • J/9 (610 --j- x) V. E., naar
Jærnets Varmefylde sættes til 1/9. De 99 Pund Vand modtage 99 (x 4- 10). V. E. Da
de afgivne og modtagne Varmemængder ere lige store, vil
9 • i/9 (610 4- x) = 99 (x 4- 10) eller x = 16
66. Udvidelse ved Varine. Faste Legemers Udvidelse. Alle Legemer
udvide sig ved Opvarmning og trække sig sammen ved Afkøling.
Ved faste Legemer maa man skjelne mellem Længde-, Flade- og
Rumudvidelsen. Opvarmes en Stang, bliver den længere. Længde-
udvidelsen afhænger af Stangens Længde og Varmegradsforhøjelsen
samt af Stangens Materiale. Udvidelsen af 1 Længdeenhed for en For-
højelse i Varmegraden fra 0° til 1° kaldes Legemets Længde-Udvidelses-
koefficient (coefficient of linear expansion). For Jærn kan denne sættes
Vsoooo- Udvidelsen er temmelig nær ens for hver Grad, Legemet opvarmes.
Er en Stang, hvis Længde-Udvidelseskoefficient a kjendes, l0' lang ved 0 °,
og den opvarmes til t °, vil dens Længde lt efter Opvarmningen være:
lt = l0 + atl0 == Io (1 + at)............(21).
Da Udvidelsen er lille, kan man i praktiske Opgaver sætte den til
lat, naar Stangens Varmegrad hæves t°, og Længden ved den lavere
Varmegrad er 1. Denne Regel kan ikke benyttes ved Luftarters Ud-
videlse (Exempel 1 § 68).
Flade-Udvidelseskoefficienten er 2 Gange og Rum-Udvidelseskoeffi-
cienten er 3 Gange Længde-Udvidelseskoefficienten.
4*