Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
 — 55 — 69. Opvarmes Luften, udvider den sig og bliver lettere. Herved kommer den i Strømning. I en Ovn ville de varme Luftarter, som for- lade Ildstedet, stige til Vejrs og give Plads for den kolde Luft, der stadig maa tilføres Brændselet, for at Forbrændingen kan vedligeholdes. Herpaa beror Trækken i en Skorsten (§ 96). Solens ulige Opvarmning af den atmosfæriske Luft fremkalder Strømninger, som vi kalde Vindene. Særlig i varme Lande, hvor Solens Opvarmning er kraftigst, vil der ved Kysterne opstaa Land- og Søvinde, hvis Dannelse skyldes den Omstændighed, at Landet opvarmes og af- køles hurtigere end Vandet. Om Dagen vil Landjorden være varmere end Havet, hvorfor Vinden blæser fra Søen, Søvinden (sea breeze), ind mod Land. Om Natten derimod vil Landjorden være koldere end Havet, hvorfor Landvinden (land breeze) blæser fra Land ud over Havet. Denne mere stedlige Vinddannelse har ikke den Betydning som de stadige Vinde, Passaterne (trade wind). Disses Dannelse skyldes den stærke Opvarmning ved Ækvator. Luften vil her stige tilVejrs, hvorfor de lavere Luftlag paa bægge Halvkugler søge hen mod Ækvator. Paa Grund af Jordens Omdrejning bliver Vindretningen ikke N og S, men paa den nordlige Halvkugle NO og paa den sydlige Halvkugle SO. Fra det vindstille Bælte ved Ækvator mellem NO- og SO-Passaterne vil den opvarmede Luft stige til Vejrs, søge over Passaterne i Retning hen mod Jordens Poler og sluttelig, efter at være afkølede, dale ned for at optage Kredsløbet. 70. Varmens Forplantning’ (transmission of heat). Värmeledning (conductivity). Varme kan ledes gjennem alle Legemer og vil altid gaa fra de varmere til de koldere Dele. Den vil ogsaa overføres fra et Legeme til et andet, naar de ere i Berøring med hinanden. Er Varme- graden ens overalt, ophører Varmeforplantningen. Den Haslighed, hvormed Varmen bevæger sig gjennem et Legeme, er forskjellig. Jo hurtigere Varmeoverførelsen sker, des bedre leder Legemet Varme. Man skjelner mellem gode og slette Varmeledere (good and bad conductor of heat). Til de gode Varmeledere høre fortrinsvis Metallerne; Sølv og Kobber leder igjen bedre end Jærn. Til slette Varmeledere høre: Træ, Sten, Glas, Filt, Fedtstoffer o. s. v. Vædsker og Luftarter lede Varmen slet, naar de ikke kunne komme i Strømning. Holder man en Jærnstang i den ene Ende, medens dens anden Ende opvarmes i en Ild, vil Varmen efter kort Tids Forløb forplantes gjennem Stangen til den Ende, man holder paa; Varmegraden vil være lavere, jo længere man kommer fra det opvarmede Sted. Er Stangen derimod af Træ, kan man godt holde den i den ene Ende, medens der er Ild i den anden. Et Stykke koldt Metal forekommer En koldere end et Stykke Træ