Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
56 af samme Varmegrad, fordi Metal hurtigere end Træ leder Haandens Varme bort. Af samme Grund synes varmt Metal varmere end Træ af samme Varmegrad. Den Varmemængde, som i en given Tid strømmer gjennem et Legeme, vil være des større, jo større Varmegradsforskjellen er, og jo tyndere Legemet er. I Kjedlen bør Ildstedets Varmegrad derfor være stor, de Plader, hvorigjennem Varmen skal ledes til Vandet, saa tynde som muligt, og de bør ikke være dækkede af slette Varmeledere (Sod, Kjedelsten og Fedtstoffer). Skal et varmt Legeme beskyttes mod Afkøling, omgives det af slette Varmeledere. De Dele af Maskineriet, hvori der er Damp, som Kjedlerne, Damprørene, Cylindrene o. s. v., beklædes, for at Varmen ikke skal bortledes, og Dampen derved fortættes. Da Luft er en slet Varme- leder, ere porøse Legemer slette Varmeledere, fordi Varmen kun lang- somt kan bortledes gjennem de luftfyldte Porer. Filt, Kork, Straa, visse faste Isolationsmasser, Beklædningsgjenstande o. s. v. ere derfor slette Varmeledere. Luft alene tjener ofte som Beskyttelse mod Värmeledning (dobbelte Skorstene og Optræk, dobbelte Vinduer). 71. Varmestraaling (radiation of heat). Fra et opvarmet Legeme udstraaler Varme, ligesom Lys udstraaler fra et lysende Legeme. Varme- straalerne udbrede sig i rette Linier med en overordentlig stor Hastig- hed. Varmestraalerne opvarme ikke det Legeme, de gaa igjennem, men kun det, som standser dem. De kunne saaledes gaa igjennem Luft og Glas, uden at disse opvarmes. Jo mere Legemet er opvarmet over Omgivelsernes Varmegrad, og jo større dets Overflade er, des større Varmemængde udstraaler det. En Del af de Varmestraaler, som træffe et Legeme, vil tilbagekastes (reflect), medens de øvrige Straaler indsuges (absorb) og derved op- varme Legemet. Forholdet mellem Mængden af tilbagekastet og indsuget Varme afhænger af Overfladens Beskaffenhed. Er Overfladen blank cg glat, f. Ex. en poleret Metalflades, eller er den hvid (Blyhvidt danner en Undtagelse), kastes næsten alle Straalerne tilbage, og saa godt som ingen indsuges. Skibe, som fare paa Varmen, Tagene paa Ishuse, Stenolie- lagere o. s. v. males derfor hvide. Er Overfladen ru eller mat sort, ind- suges største Delen af Straalerne, og kun faa tilbagekastes. Overflader, dækkede med Kønrøg (lampblack), indsuge alle Varmestraalerne. Et ganske tyndt Lag Sod paa Ildstedets Plader fremmer derfor Indsugningen af de fra det glødende Kullag udgaaende Varmestraaler. Et Legemes Evne til at udstraale Varme, dets Udstraalingsevne (radiating power), afhænger ogsaa af Overfladens Beskaffenhed. Forsøg have godtgjort, at et Legemes Udstraalingsevne staar i ligefremt Forhold til dets Indsugningsevne (absorbing power). Et Legeme, som indsuger