Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
af samme Varmegrad, fordi Metal hurtigere end Træ leder Haandens
Varme bort. Af samme Grund synes varmt Metal varmere end Træ af
samme Varmegrad.
Den Varmemængde, som i en given Tid strømmer gjennem et
Legeme, vil være des større, jo større Varmegradsforskjellen er, og jo
tyndere Legemet er. I Kjedlen bør Ildstedets Varmegrad derfor være
stor, de Plader, hvorigjennem Varmen skal ledes til Vandet, saa tynde
som muligt, og de bør ikke være dækkede af slette Varmeledere (Sod,
Kjedelsten og Fedtstoffer).
Skal et varmt Legeme beskyttes mod Afkøling, omgives det af
slette Varmeledere. De Dele af Maskineriet, hvori der er Damp, som
Kjedlerne, Damprørene, Cylindrene o. s. v., beklædes, for at Varmen ikke
skal bortledes, og Dampen derved fortættes. Da Luft er en slet Varme-
leder, ere porøse Legemer slette Varmeledere, fordi Varmen kun lang-
somt kan bortledes gjennem de luftfyldte Porer. Filt, Kork, Straa, visse
faste Isolationsmasser, Beklædningsgjenstande o. s. v. ere derfor slette
Varmeledere. Luft alene tjener ofte som Beskyttelse mod Värmeledning
(dobbelte Skorstene og Optræk, dobbelte Vinduer).
71. Varmestraaling (radiation of heat). Fra et opvarmet Legeme
udstraaler Varme, ligesom Lys udstraaler fra et lysende Legeme. Varme-
straalerne udbrede sig i rette Linier med en overordentlig stor Hastig-
hed. Varmestraalerne opvarme ikke det Legeme, de gaa igjennem, men
kun det, som standser dem. De kunne saaledes gaa igjennem Luft og
Glas, uden at disse opvarmes.
Jo mere Legemet er opvarmet over Omgivelsernes Varmegrad, og
jo større dets Overflade er, des større Varmemængde udstraaler det.
En Del af de Varmestraaler, som træffe et Legeme, vil tilbagekastes
(reflect), medens de øvrige Straaler indsuges (absorb) og derved op-
varme Legemet. Forholdet mellem Mængden af tilbagekastet og indsuget
Varme afhænger af Overfladens Beskaffenhed. Er Overfladen blank cg
glat, f. Ex. en poleret Metalflades, eller er den hvid (Blyhvidt danner en
Undtagelse), kastes næsten alle Straalerne tilbage, og saa godt som ingen
indsuges. Skibe, som fare paa Varmen, Tagene paa Ishuse, Stenolie-
lagere o. s. v. males derfor hvide. Er Overfladen ru eller mat sort, ind-
suges største Delen af Straalerne, og kun faa tilbagekastes. Overflader,
dækkede med Kønrøg (lampblack), indsuge alle Varmestraalerne. Et
ganske tyndt Lag Sod paa Ildstedets Plader fremmer derfor Indsugningen
af de fra det glødende Kullag udgaaende Varmestraaler.
Et Legemes Evne til at udstraale Varme, dets Udstraalingsevne
(radiating power), afhænger ogsaa af Overfladens Beskaffenhed. Forsøg
have godtgjort, at et Legemes Udstraalingsevne staar i ligefremt Forhold
til dets Indsugningsevne (absorbing power). Et Legeme, som indsuger