Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

57 den største Del af Straale varmen, vil derfor ogsaa udstraale Varme let, og omvendt. Skal man beskytte et Legeme mod Afkøling ved Udstraaling af dets Varme, maa dets Overflade derfor være blank, glat eller hvid. Dampcylinderes Dæksler ere derfor ofte blankt polerede. 72. Varmefor plantning ved Strømninger (convexion). Opvarmes Vand i et Kar, bliver Vandet ved Bunden først opvarmet; det bliver derved lettere, stiger til Vejrs, afgiver Varme til det koldere Vand, medens koldt Vand søger ned til Bunden, og Kredsløbet vedvarer, til hele Vand- massen har samme Varmegrad. Opvarmes Vand fraoven, kan det ikke komme i Strømning, fordi det opvarmede Vand er det letteste og derfor bliver ved Overfladen. Skal en Vædske afkøles, bør dette ske fraoven, for at den kan komme i Strømning. Paa lignende Maade foregaar Luftens Opvarmning i Værelser. Den varme Luft stiger fra Kakkelovnen op til Loftet, langs dette og ned langs Vægge og Vinduer til Gulvet og tilbage til Ovnen. Er Ildstedet hævet et Stykke over Gulvet, bliver Værelset fodkoldt. Det vil af ovenstaaende fremgaa, at Opvarmningen af Vædsker og Luftarter bør ske ved at sætte dem i Strømning. Man bør sørge for, at det ved Skibskjedlens Hedeflade opvarmede Vand og clen dannede Damp let kan stige til Vejrs og frisk Vand strømme til Hedefladen. Ligger denne over Vandet, f. Ex. Kjedlens Kanaler over Bundvandet mellem dem, foregaar det underliggende Vands Opvarmning meget lang- somt, fordi Varmen kun kan forplantes til det ved Ledning. Vand- cirkulationen maa da fremmes ved kunstige Midler. Om Ventilation se § 306. 73. Forandringer i Tilstandsformen. Smeltning (fusion). Opvarmes et fast Legeme, vil det smelte, naar en for Legemet bestemt Varmegrad, Smeltepunktet (fusing point), er naaet. Under Smeltningen forbliver Varmegraden uforandret, idet den tilførte Varmemængde medgaar alene til det faste Legemes Forvandling til Vædske. Naar hele Legemet er smeltet, og der vedblivende tilføres Varme, stiger Vædskens Varmegrad som sædvanlig. Bringer man f. Ex. et Stykke Is, hvis Varmegrad er 0 °, ned i varmt Vand, vil Isen smelte, men dens Varmegrad stiger ikke, før Isen er bleven til Vand. To Betingelser ere nødvendige for et fast Legemes Smeltning: 1) at Legemet opvarmes til Smeltepunktet, og 2) at der tilføres den til Smeltningen fornødne Varmemængde. Ned Smeltevarmen (latent heat of fusion) förstaas den Varmemængde, som maa tilføres et Pund af det til Smeltepunktet opvarmede Legeme for at gjøre det flydende. Smeltevarmen siges at være bunden (latent) til Vædsken. Isens