Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

58 Smeltevarme er 80 V. E. Bringes altsaa 1 Pund Is af 0 0 ned i 1 Pund af 80 °, vil Isen smelte, og man vil faa 2 Pund Vand af 0 °. Forskjellige Legemer have forskj ellige Smeltepunkter. Rent Kulstof har man hidtil ikke kunnet smelte. Smeltepunktet ligger for: Platin ved 1780 ° Smedejærn » 1600 0 Støbejærn » 1100 0 Kobber » 1050 ° Zink 420° Bly » 330 ° Tin » 230 ° Svovl » 115 0 Talg 40° Is » 0 0 Saltvandsis » - 2V2 Kviksølv » H- 39° Blandinger af to Stoffer have ofte et Smeltepunkt, som er lavere end det af de to Stoffer, der har det laveste Smeltepunkt. Saaledes smelter Støbejærn, der indeholder lidt Kulstof, ved en lavere Varmegrad end Smedejærn, der er næsten rent Jærn. Man kan fremstille Metal- blandinger, som smelte i varmt Vand. Nogle Legemer, som Jærn, blive bløde, forinden de smelte; herpaa beror Smedning af Jærngjenstande. 74. Størkning (solidification). Er et fast Legeme forvandlet til Vædske, kan man bringe det til at størkne (solidify) veel: 1) at afkøle Legemet til Frysepunktet, der er den samme Varme- grad som Smeltepunktet, og derefter 2) berøve det den Varme, Smeltevarmen, som behøvedes til at gjøre det flydende. Saa længe Størkningen staar paa, forbliver Varmegraden uforandret, og Legemet afgiver Varme; den bundne Varme bliver atter fri (free). Afkøles Vand i fuldkommen Ro og helst i et lufttomt Rum, kan det afkøles betydelig under Frysepunktet uden at fryse. Den mindste Rystelse vil imidlertid bringe Vandet til pludselig at fryse, og Varmegraden stiger da raskt. Efter en Smeltning eller Størkning har Legemet forandret Rum- fang. Fryser Vand, udvider det sig; den dannede Is vil altsaa faa mindre Vægtfylde end Vand (§ 38); den flyder derfor paa Overfladen. Udvidelsen sker med stor Kraft; Stene kunne sprænges, naar Vandet fryser i Sprækkerne; Vand maa i Frostvejr omhyggelig tappes af de Rørledninger i Skibet, som udsættes for Kulde, for at de ikke skulle sprænges o. s. v.