Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

59 Naar Isen smelter, trækker den sig sammen. 75. Kuldeblandinger (freezing mixture). Til at gjøre et fast Legeme flydende fordres Varme, hvorledes end Forvandlingen fra fast Form til Vædske foregaar. ' Opløses et Salt i Vand, bliver dette koldere. Ved Kuldeblandinger förstaas Blandinger, der kunne give en Varmegrad under 0°. Blandes saaledes Sne og Kogsalt i et bestemt Forhold: 2 Dele Sne eller knust Is og 1 Del almindeligt Kogsalt, smelter Sneen og Saltet opløses. Den til Opløsningen fornødne Varmemængde tages fra selve Blandingen, hvis Varmegrad kan falde til h- 21x/2 °- 76. Flygtige Vædsker (volatile liquid). Henstaar en Vædske som Vand, Alkohol, Kviksølv o. I. i Luften, forvandles den til Damp, den fordamper. En Vædske, som saaledes kan overgaa til den luftformige Tilstand, kaldes flygtig. Fordampningen fremskyndes ved at opvarme Vædsken. Faste Legemer kunne ogsaa fordampe uden først at blive flydende f. Ex. Is, Kamfer, Arsenik o. 1. Man kan tørre Tøj i Frostvejr. De dannede Dampe ere i Reglen usynlige. Egenskaberne ved de af Vand dannede Dampe, Vanddampene, skulle nu nærmere omtales. 77. Vanddamps Egenskaber. Vanddamp (aqueous vapour) be- sidder ligesom andre Luftarter Udvidelseskraft og udøver Tryk mod Siderne af det Kar, hvori den er indesluttet. Dette kan vises ved at indføre Vand i det ene af de to i Fig. 1,45 viste Barometerrør, f. Ex. Røret B. Da Vand er mindre vægtfyldigt end Kviksølv, vil det som Bobler stige til Vejrs inden i Røret B. Saasnart det naar det lufttomme Rum over Kviksølvsøjlen, vil det strax fordampe, og Kviksølvsøjlen falder lidt; det tidligere lufttomme Rum fyldes med Vanddamp. Indføres lidt mere Vand draabevis, vil det ogsaa fordampe, og Søjlen falder lidt mere endnu. Vedbliver man at indføre Vand i Røret, vil man snart komme til en Grænse for Fordampningen; det indførte Vand vil fra nu af for- blive flydende og samle sig paa Kviksølvets Overflade; Kviksølvsøjlen synker ikke yderligere og har indtaget en Højde, som er afhængig af Varmegraden. Dampens Tryk p maales ved Forskjellen mellem Søjlernes Højder i de to Bør A og B, hvoraf A er et almindeligt Torricelli-Rør. Ved en given Varmegrad er der altsaa en Grænse for den Dampmængde, som kan dannes i et givet Rum. Rummet kan ikke optage mere Damp, hvorfor man siger, at det er mættet (saturated); der kan altsaa henstaa Vædske, Stamvædsken, i det, uden at den fordamper. Dampen kaldes mættet Damp, hvorved altsaa förstaas Damp, som fylder et mættet Rum.