Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

61 Varmens Tilførsel og Afledning er af største Betydning under For- andringer af Størrelsen af et Rum, mættet med Damp. De ovenfor anførte Love gjælde derfor kun, saa længe Varmegraden forbliver uforandret. Under Dampens - Udvidelse i en Dampmaskines Cylindre vil saavel Dampens Tryk som dens Rumfang og Varmegrad forandre sig (§ 105). Ved tør Damp (dry steam) förstaas Damp, hvori der ikke findes Vand i Form af Draaber svævende i Dampen; er dette Tilfældet, kaldes Dampen vaad (wet). 79. Overhedet Damp (superheated steam). Udføres Forsøget med det lange Barometerrør D (Fig. I, 46), saaledes at der ikke indføres Vand nok til at mætte Rummet over Kviksølvet, viser det sig, at Dampen følger andre Love end før. Hæves Røret, vil Kviksølvsøjlen stige, hvilket viser, at Dampens Tryk er blevet mindre. Nedsænkes Røret i For- dybningen, synker Søjlen; dette er Tegn paa, at Trykket er blevet større og Rumfanget mindre. Dampen, der nu kaldes overhedet (super- heated) eller umættet (non saturated vapour), følger Mariottes Lov lige- som de fuldkomne Luftarter, men dog kun til en vis Grænse i Retning af Afkøling og Trykforøgelse; er denne naaet, gaar overhedet Damp over til at blive mættet Damp. Afkøler man et Rum, som indeholder overhedet Damp, vil dennes Varmegrad falde, og dens Tryk bliver mindre. Ved en bestemt Varme- grad bliver Dampen mættet, fordi Rummet nu kan mættes af den til Stede værende Dampmængde. Denne Varmegrad kaldes Dugpunktet (dewpoint). Afkøles Dampen yderligere, fortættes en Del af den i Form af fine Draaber, Dug, paa Rummets Vægge, idet Rummet ikke kan indeholde saa megen mættet Damp ved den lavere som ved den højere Varmegrad. Er Varmegraden højere end Dugpunktet, følger Dampen altsaa Lovene for de fuldkomne Luftarter. Er Varmegraden lige med eller lavere end Dugpunktet, gjælde Lovene for mættet Damp. En Trykforøgelse kan ogsaa bevirke, at den overhedede Damp bliver til mættet Damp. Findes der overhedet Damp over Kviksølvet i det lange Barometerrør D (Fig. 46), og nedsænkes Røret, saa at Rummet over Kviksølvet bliver mindre, vil ved en bestemt Nedsænkning, afhængig af Dampmængden i Røret, Rummet blive saa lille, at det kan mættes af den til Stede værende Dampmængde. Gjøres Rummet endnu mindre, vil den overflødige Damp fortættes til Draaber, men Kviksølvsøjlen vil fra det Øjeblik, Rummet bliver mættet, holde sig i samme Højde. Dampen følger altsaa Lovene for mættet Damp. Hæves nu Røret, ville de sidstnævnte Love gjælde, saa længe der er Vand tilbage. Er alt Vandet fordampet, og Røret hæves højere op,