Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
bliver Dampen overhedet, og Lovene for fuldkomne Luftarter gjælde nu for Dampen. Overhedet Damp er altid tør. 80. Daltons Love. Indeholder et Rum en Blanding af Damp og en Luftart, følger Blandingen følgende Love: 1) Trykket og derfor ogsaa Mængden, af Damp, som mætter et givet Rum, vil ved den samme Varmegrad være ens, enten Rummet i Forvejen indeholder en Luftart, eller det er lufttomt. 2) Trykket i Rummet vil være Summen af Trykkene, som Luftarten og Dampen hver vilde udøve, dersom den fyldte Rummet alene. Disse to Love benævnes Daltons Love. Atmosfærens Tryk vil altsaa være Summen af Luftens (Ilt og Kvælstofs) Tryk og den til Stede værende Vand- damps Tryk. I en Skibsmaskin.es Kondensator (§ 153) findes dels mættet Vanddamp, hvis Tryk svarer til Varmegraden i den (sædvanlig omkr. 40°), dels Luft, som paa for- skjellige Maader er trængt ind i den. Trykket i Kondensatoren vil være Summen af Dampens og Luftens Tryk. Exempel: Kondensatorens Varmegrad er 40°, Vakuum’et er 26 " og Barometer- standen 29",5. Hvor stort et Tryk udøver Luften i Kondensatoren? Ifølge § 53 vil Trykket i Kondensatoren være: (29,5 -4- 26) 0,491 = 1,72 Pund paa Ved 40° vil ifølge Tabel II mættet Damps Tryk være 1.06 Pund paa Altsaa vil Luften udøve et Tryk af: 1,72 4- 1,06 = 0,66 Pund paa 81. Fordampning (evaporation). Henstaar Vand i et aabent Kar, udsat for Luften, vil det ved enhver Varmegrad fordampe, dersom Luften ikke er mættet med Damp. Fordampningen foregaar fra Overfladen, og er des større, jo større Overfladen, jo tørrere Luften, jo mindre Trykket og jo højere Varmegraden er. En Luftstrømning hen over Overfladen vil fremskynde Fordampningen, fordi den fører de dannede Dampe med sig. Atmosfærisk Luft er altid blandet med Vanddamp. Luften er tør eller fugtig (damp), eftersom den er mere eller mindre fjernet fra at være mættet. I Almindelighed er Luften ikke mættet. Ved Fugtighedsgraden (degree of saturation) förstaas For- holdet mellem den Dampmængde, et givet Rumfang Luft indeholder, og den Damp- mængde, som det samme Rumfang ved samme Varmegrad kunde indeholde, dersom Dampen var mættet. Da overhedet Damp følger Mariottes Lov, vil Vægten af Damp i et ikke mættet Rumvoxe med Dampens Tryk, naar Varmegrad og Rummets Størrelse forbliver uforandret. I Stedet for Dampmængden kan man derfor benytte Dampens Tryk ved Fugtighedsgradens Bestemmelse. Man kan altsaa definere Fugtighedsgraden som Forholdet mellem Trykket af Vanddampen, Luften virkelig indeholder, og Trykket af den Vanddamp, som Luften vilde indeholde, dersom den var mættet. Fugtighedsgraden, der angives i Procent, findes ved Hjælp af en Fugtigheds- maaler (hygrometer). Med denne bestemmes Dugpunktet eller den Varmegrad, hvor- til Luften maa afkøles for at være mættet med den Dampmængde, Luften indeholder. Bringes en kold Gjenstand, f. Ex. et Glas koldt Vand, ind i et varmt Værelse, slaar der sig Dug paa Glasset, fordi Luften i dettes Nærhed afkøles saa meget, at dens Dampe blive mættede og sætte sig som Draaber paa Glasset. Henstaar Glasset nogen. Tid i Værelset, bliver Vandet varmere, og naar Varmegraden er over Dugpunktet, fordampe Draaberne paa Glasset. Herpaa beror i det Væsentlige Fugtighedsmaalerens Indretning.