Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

63 Dersom man ved Sommertid finder, at en Kubikmeter Luft rummer f. Ex. 13 Gram (g; se Tillæget) Vanddamp ved en Varmegrad af 25°, siger man, at det er en tør Dag, idet Luften kunde rumme 22% g. Damp ved denne Varmegrad. Finder man ved Vintertid, at det samme Rumfang Luft indeholder 6 g. Vanddamp, kalde vi Luften fugtig, fordi den er næsten mættet, saa at Dampen fortættes ved den mindste Sænkning af Varmegraden. Opvarmes et Værelse, bliver ikke Fugtighedsmængden, men Fugtighedsgraden mindre, fordi den Varmegrad, hvorved Dampene ere mættede, bliver større. Fugtigheden i Luften skyldes de fra Søers og Haves Overflade opstegne Vand- dampe. En Del af disse stige til Vejrs og fortættes til smaa, fine Draaber, som danne Skyerne (cloud). Draaberne ere saa fine, at de i lang Tid kunne holdes svævende, idet Luftmodstanden hindrer dem i at falde hurtig. Efterhaanden blive Draaberne større, og de falde tilsidst til Jorden som Regn (rain). Fortættes Dampene ved Jordens Overflade, have vi Taage (fog). I stille, klare Nætter er Varmeudstraalingen fra Jordens Overflade ofte saa stærk, at Varmegraden falder under Dugpunktet. Dampene sætte sig da som Dug paa fritstaaende Gjenstande. 82. Kogning (ebullition). Opvarmes en Vædske i et aabent Kar, vil den koge, naar en vis Varmegrad, Kogepunktet (boiling point), er naaet. Ved Karrets Bund og Sider dannes Bobler, som stige op til Overfladen, hvor de briste. Saa længe Kogningen vedvarer, forbliver Vædskens Varmegrad uforandret; den tilførte Varmemængde medgaar udelukkende til Vædskens Omdannelse til Damp. En Vædske vil koge, naar Trykket af dens Dampe kan overvinde Trykket paa Vædskens Overflade. Vi have i § 77 set, at mættet Damps Tryk er 1. Atm. ved 100° Da Luftens Tryk paa Overfladen af Vand i et aabent Kar ogsaa er 1 Atm., koger Vand ved 100°, naar Barometerstanden er 760 mm. Bliver Trykket paa Overfladen større eller mindre, vil Dampens Tryk og Varme- graden, hvorved Kogningen indtræder, stige eller falde. Tabel II giver det til forskjellige Tryk svarende Kogepunkt for Vand. Ved Atmosfærens Tryk koger Æther ved 35°, Kviksølv ved 358 °, Svovl ved 448 0 o. s. v. Som Hovedregel vil en Vædske ved samme Tryk have samme Kogepunkt. Dog kunne visse ydre Omstændigheder forrykke Kogepunktet lidt; er der f. Ex. opløst Salte i Vandet, ligger Kogepunktet lidt højere; Søvand koger ved 101° ved Middelbarometerstanden, og Vand, mættet med Kogsalt, ved 109 °. Kogekarrets Størrelse og Beskaffenhed har ogsaa en lille Indflydelse. Da de ved Bunden dannede Dampbobler .skulle overvinde Vandsøjlens Tryk foruden Trykket paa Vandoverfladen, inden de kunne stige til Vejrs, har kogende Vand en lidt højere Varme- grad end den opstigende Damp; ved Kogepunktets Bestemmelse sættes Thermometrets Beholder derfor i Dampen og ikke i Vandet (§ 63). Den fra Tuden paa en Kjedel med kogende Vand udstrømmende