Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
- 65 - Ved Atmosfærens Tryk er Totalvarmen altsaa: H = 607 0,3 • 100 = 637 V. E. Har Vandet før Opvarmningen en Varmegrad t0°, fordres ikke Total- varmen, men en mindre Varmemængde til at omdanne Vandet til Damp af t°, nemlig (H~t0) V. E. Exempel: Hvor stor en Varmemængde behøves til at omdanne 4 Pund Is af 4- 6° til Damp af Tryk 130 Pund paa " efter Trykmaaleren. Sættes Isens Varmefylde til 0,5, bliver den Varmemængde, som behøves til at opvarme Isen til 0° (§ 65): 0,5 • 4 • 6 = 12 V. E. Til at smelte Isen kræves (§ 73): 4 • 80 — 320 V. E. Det absolute Tryk i Kjedlen er 130 + 14,7=144,7 Pund paa Den. hertil svarende Varmegrad er ifølge Tabel II: 180°. Til at opvarme Vandet til 180° fordres 4 • 180 = 720 V. E. Til at fordampe 1 Pund Vand ved 180° fordres (L. 26): L = 607 ~ 0,7 • 180 = 481 V. E. Altsaa bliver den samlede Varmemængde: 12 + 320 + 720 + 4 • 481 = 2976 V. E. Man liar ogsaa: 12 + 320 + Totalvarmen [4 (607 + 0,3 • 180)] = 2976 V. E. Fordamper en Vædske i et aabent Kar, medgaar der Varme til Dannelse af de fra Overfladen opstigende Dampe. Sker der ikke Var- metilførsel fra Omgivelserne, tages den til Dampdannelsen fornødne Varmemængde fra Vædsken selv, som altsaa maa blive koldere. Herpaa beror f. Ex. Virkningen af Vandkølere. Disse ere porøse Lerkar, hvori- gjennem Vandet siv-er, saa at der paa Karrets udvendige Sider sker en vedvarende Fordampning, der kan fremskyndes ved at udsætte Vand- køleren for Træk. Vindens, Trækkens, kølende Virkning paa det men- neskelige Legeme beror ikke paa en lavere Varmegrad af den til- strømmende Luft, men skyldes den hurtige Fordampning fra Hudens Overflade, fremkaldt ved Trækken. 84. Dampens Rumfang og Vægt. Til en given Varmegrad svarer et bestemt Tryk og tillige et bestemt Rumfang af en given Vægt mæt- tet Damp. Kjender man enten Varmegraden, Trykket eller Rumfanget, kunne de to andre Størrelser findes ved Hjælp af Tabel II, hvor v angiver Rumfanget i Kubikfod af l Pund Damp. Vægten af en Kubikfod Damp = -• Rumfanget af en given Vægt Damp aftager, naar Trykket til- tager; det staar omtrent i omvendt Forhold til Trykket. Det vil saa- ledes fremgaa af Tabel II, at ved et Tryk af 50 Pund paa □" er Rum- fanget af et Pund Damp omtr. 8 Kubikfod; Vægten af 1 Kubikfod Damp er ved dette Tryk altsaa omtr. Pund. Ved et Tryk af 100 Pund paa □" er Rumfanget omtr. 4 Kubikfod og Vægten omtr. 1/4 Pund. Dampens relative Rumfang (relative volume) angiver, hvor mange A. H. M. Rasmussen: Skibsmaskinlære. 5