Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 65 -
Ved Atmosfærens Tryk er Totalvarmen altsaa:
H = 607 0,3 • 100 = 637 V. E.
Har Vandet før Opvarmningen en Varmegrad t0°, fordres ikke Total-
varmen, men en mindre Varmemængde til at omdanne Vandet til Damp
af t°, nemlig (H~t0) V. E.
Exempel: Hvor stor en Varmemængde behøves til at omdanne 4 Pund Is af
4- 6° til Damp af Tryk 130 Pund paa " efter Trykmaaleren.
Sættes Isens Varmefylde til 0,5, bliver den Varmemængde, som behøves til at
opvarme Isen til 0° (§ 65):
0,5 • 4 • 6 = 12 V. E.
Til at smelte Isen kræves (§ 73): 4 • 80 — 320 V. E.
Det absolute Tryk i Kjedlen er 130 + 14,7=144,7 Pund paa Den. hertil
svarende Varmegrad er ifølge Tabel II: 180°.
Til at opvarme Vandet til 180° fordres 4 • 180 = 720 V. E.
Til at fordampe 1 Pund Vand ved 180° fordres (L. 26):
L = 607 ~ 0,7 • 180 = 481 V. E.
Altsaa bliver den samlede Varmemængde:
12 + 320 + 720 + 4 • 481 = 2976 V. E.
Man liar ogsaa:
12 + 320 + Totalvarmen [4 (607 + 0,3 • 180)] = 2976 V. E.
Fordamper en Vædske i et aabent Kar, medgaar der Varme til
Dannelse af de fra Overfladen opstigende Dampe. Sker der ikke Var-
metilførsel fra Omgivelserne, tages den til Dampdannelsen fornødne
Varmemængde fra Vædsken selv, som altsaa maa blive koldere. Herpaa
beror f. Ex. Virkningen af Vandkølere. Disse ere porøse Lerkar, hvori-
gjennem Vandet siv-er, saa at der paa Karrets udvendige Sider sker en
vedvarende Fordampning, der kan fremskyndes ved at udsætte Vand-
køleren for Træk. Vindens, Trækkens, kølende Virkning paa det men-
neskelige Legeme beror ikke paa en lavere Varmegrad af den til-
strømmende Luft, men skyldes den hurtige Fordampning fra Hudens
Overflade, fremkaldt ved Trækken.
84. Dampens Rumfang og Vægt. Til en given Varmegrad svarer
et bestemt Tryk og tillige et bestemt Rumfang af en given Vægt mæt-
tet Damp.
Kjender man enten Varmegraden, Trykket eller Rumfanget, kunne
de to andre Størrelser findes ved Hjælp af Tabel II, hvor v angiver
Rumfanget i Kubikfod af l Pund Damp. Vægten af en Kubikfod Damp
= -• Rumfanget af en given Vægt Damp aftager, naar Trykket til-
tager; det staar omtrent i omvendt Forhold til Trykket. Det vil saa-
ledes fremgaa af Tabel II, at ved et Tryk af 50 Pund paa □" er Rum-
fanget af et Pund Damp omtr. 8 Kubikfod; Vægten af 1 Kubikfod Damp
er ved dette Tryk altsaa omtr. Pund. Ved et Tryk af 100 Pund
paa □" er Rumfanget omtr. 4 Kubikfod og Vægten omtr. 1/4 Pund.
Dampens relative Rumfang (relative volume) angiver, hvor mange
A. H. M. Rasmussen: Skibsmaskinlære. 5