Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

67 Ord: den Varmemængde, som afgives af Dampen under Fortætningen, er lig den Varme, som medgik til Dampens Dannelse. Ledes saaledes Damp ind i koldt Vand, fortættes Dampen, og Vandet opvarmes. Er Vandets Varmegrad oprindelig 0° og Dampens 100°, vil 1 Pund Damp ved sin Fortætning kunne opvarme 5,37 Pund Vand til Kogepunktet, thi Fordampningsvarmen er i dette Tilfælde 537 V. E. 86. Destillation (distillation). Indeholder en flygtig Vædske Stof- fer, som ere opløste i den, kunne de skilles fra Vædsken ved at op- varme denne og fortætte de derved dannede Dampe. I Destillationsapparater (distilling apparatus) dannes destilleret Vand ved Fordampning af Søvand; dettes faste Bestanddele blive til- bage i Apparatet. Det destillerede Vand maa tilføres Luft og føres gjennem et Filter, inden det er drikkeligt (§ 307). 87. Leidenfrost's Forsøg. Lader man nogle Vanddraaber falde paa en stærkt ophedet Metalskaal, vil Vandet ikke strax koge. Det vil holde sin Draabeform og fordampe langsomt fra Overfladen. Aarsagen til, at Vanddraaberne ikke strax bryde ud i Damp, er, at den mellem Draaberne og Skaalen udviklede Damp holder Draaberne fra at komme i direkte Berøring med Skaalen. Dampene bære Draa- berne, hvorfor disse løbe urolig omkring paa Skaalen, og da Dampene lede Varmen slet, tilføres der fra Skaalen ikke mere Varme til Draa- berne, end der medgaar til Overfladefordampningen. Afkøles Skaalen, vil Overfladefordampningen efterhaanden blive mindre, og ved en vis Varmegrad brede Draaberne sig ud og ville paa en Gang fordampe med Voldsomhed. Leidenfrost’s Forsøg giver Forklaring paa den Omstændighed, at man en kort Tid uskadt kan berøre glødende Jærn eller smeltet Bly, idet de ved Hudens Fugtighed dannede Dampe holde Haanden fra at komme i direkte Berøring med Jærnet eller Blyet. 88. Varmekilder (source of heat). Mekanisk Virksomhed. Ved Gnidning, Slag, Stød eller Sammentrykning frembringes Varme. Saaledes udvikles der ved Tændstikkens Gnidning mod Æskens Strygeflade saa megen Varme, at Tændmassens Antændelsespunkt (ignition point) naas, og det let fængelige Træ bryder ud i Flamme. Ved en forøget Gnid- ning kunne Pander i en Maskine »løbe varme«, idet den ved Gnidningen udviklede Varme hæver Pandemetallets Varmegrad. Vindmøllers Axler kunne blive saa varme, at de gaa i Brand. Hamrer man paa Jærn, bliver dette varmt, idet Hammerens Bevægelsesenergi omsættes til Varme (§ 23). Kemisk Virksomhed. Føres to Stoffer, som indgaa en kemisk Forbindelse, sammen, udvikles der Varme, f. Ex. ved Læskning af Kalk. Ved Forbrændingen af Kul gaar dettes Kulstof og Brint i Forbindelse 5*