Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
med Luftens Ilt under Udvikling af Lys og Varme. Denne Varmekilde
benyttes i Skibsmaskiner og omtales derfor nøjere senere hen (§ 95).
Henligge Stoffer som Hø, Bomuldsaffald, Kulstøv o. 1. i sammen-
pakket Tilstand udsatte for Fugtighed og Luft, iltes de langsomt; den
herved udviklede Varme fremmer Iltningen og kan blive saa betydelig,
at der opstaar Selvantændelse (§ 314).
Dyrisli Varme skyldes en kemisk Virksomhed i Legemet. Fødens
Hovedbestanddel: Kulstof og Brint tilføres der Ilt ved Indaandingen.
Herved udvikles Varme, som holder Legemets Varmegrad oppe. Ved
Iltningen bliver Legemet tillige i Stand til at udrette Arbejder. De ved
Iltningen dannede Forbrændingsprodukter: Kulsyre og Vanddamp fjer-
nes ved Udaandingen.
Solvarmen er Hovedkilden for den Varme, Jorden modtager. Al
Arbejdsværdi har sin Oprindelse fra Solvarmen. Da Kul og andet
Brændsel af organisk Oprindelse er dannet af Træer og Planter, hvis
Væxt skyldes Solens Straaler, hente alle Maskiner, som opnaa Drivkraft
ved Forbrændingen af disse Stoffer, deres Arbejdsevne fra Solen.
De ved Solens Opvarmning af Luftlagene opstå aende Vinde drive
Sejlskibene frem gjennem Vandet eller dreje Møllevingerne rundt. Det
ved Solens Varme fordampede Vand holder Vandløbene vedlige, saa at
Vandmøllerne kunne udrette Arbejde o. s. v.
89. Varme og Arbejde. Der er ovenfor anført nogle Exempler
paa, at Arbejde kan forvandles til Varme. Det til Overvindelse af
Gnidningsmodstanden i en Maskine medgaaede Arbejde, siger man, gaar
tabt, fordi det ikke kommer til Nytte ved Udretteisen af det Arbejde,
Maskinen er bestemt for; men det forsvinder ikke, det kommer til Syne
under en anden Form, idet det omsættes til Varme. Forsøg have godt-
gjort, at den paa denne Maade udviklede Varmemængde staar i lige-
fremt Forhold til det ved Gnidningen tabte Arbejde.
Omvendt kan Varme forvandles til Arbejde. I Dampmaskinens
Cylindre f. Ex. udretter Dampen Arbejde ved at drive Stemplet op og
ned og overvinde den Modstand, Stemplet møder mod Bevægelsen. Man
har ved Forsøg kunnet paavise, at der i Cylinderen er medgaaet Varme
hertil, og Varmemængden har netop svaret til det af Dampen udrettede
Arbejde.
Forsøg have godtgjort, at Varme og Arbejde ere ensartede Størrelser.
En Varmeenheds Arbejdsværdi er 1392 Pundfod, i det metriske System
424 Kgm. Er f. Ex. det ved Gnidning i en Maskine tabte Arbejde i en
given Tid 139200 Pundfod, vil den ved Gnidningen udviklede Varme-
mængde i samme Tid være 100 V. E. Er det i en Maskines Cylindre