Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
68 med Luftens Ilt under Udvikling af Lys og Varme. Denne Varmekilde benyttes i Skibsmaskiner og omtales derfor nøjere senere hen (§ 95). Henligge Stoffer som Hø, Bomuldsaffald, Kulstøv o. 1. i sammen- pakket Tilstand udsatte for Fugtighed og Luft, iltes de langsomt; den herved udviklede Varme fremmer Iltningen og kan blive saa betydelig, at der opstaar Selvantændelse (§ 314). Dyrisli Varme skyldes en kemisk Virksomhed i Legemet. Fødens Hovedbestanddel: Kulstof og Brint tilføres der Ilt ved Indaandingen. Herved udvikles Varme, som holder Legemets Varmegrad oppe. Ved Iltningen bliver Legemet tillige i Stand til at udrette Arbejder. De ved Iltningen dannede Forbrændingsprodukter: Kulsyre og Vanddamp fjer- nes ved Udaandingen. Solvarmen er Hovedkilden for den Varme, Jorden modtager. Al Arbejdsværdi har sin Oprindelse fra Solvarmen. Da Kul og andet Brændsel af organisk Oprindelse er dannet af Træer og Planter, hvis Væxt skyldes Solens Straaler, hente alle Maskiner, som opnaa Drivkraft ved Forbrændingen af disse Stoffer, deres Arbejdsevne fra Solen. De ved Solens Opvarmning af Luftlagene opstå aende Vinde drive Sejlskibene frem gjennem Vandet eller dreje Møllevingerne rundt. Det ved Solens Varme fordampede Vand holder Vandløbene vedlige, saa at Vandmøllerne kunne udrette Arbejde o. s. v. 89. Varme og Arbejde. Der er ovenfor anført nogle Exempler paa, at Arbejde kan forvandles til Varme. Det til Overvindelse af Gnidningsmodstanden i en Maskine medgaaede Arbejde, siger man, gaar tabt, fordi det ikke kommer til Nytte ved Udretteisen af det Arbejde, Maskinen er bestemt for; men det forsvinder ikke, det kommer til Syne under en anden Form, idet det omsættes til Varme. Forsøg have godt- gjort, at den paa denne Maade udviklede Varmemængde staar i lige- fremt Forhold til det ved Gnidningen tabte Arbejde. Omvendt kan Varme forvandles til Arbejde. I Dampmaskinens Cylindre f. Ex. udretter Dampen Arbejde ved at drive Stemplet op og ned og overvinde den Modstand, Stemplet møder mod Bevægelsen. Man har ved Forsøg kunnet paavise, at der i Cylinderen er medgaaet Varme hertil, og Varmemængden har netop svaret til det af Dampen udrettede Arbejde. Forsøg have godtgjort, at Varme og Arbejde ere ensartede Størrelser. En Varmeenheds Arbejdsværdi er 1392 Pundfod, i det metriske System 424 Kgm. Er f. Ex. det ved Gnidning i en Maskine tabte Arbejde i en given Tid 139200 Pundfod, vil den ved Gnidningen udviklede Varme- mængde i samme Tid være 100 V. E. Er det i en Maskines Cylindre