Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
71 og Sumpplanter, der, udsatte for Fugtighed og Tryk, i Tidens Løb ere bievne omdannede til en sortbrun Masse, hvis Værdi som Brændsel er omtrent det halve af Kuls. Brunkul (lignite). Kul skyldes den Vegetation, som for Aartusin- der tilbage dækkede Landene. Den er i Tidens Løb bleven dækket af Ler og Sandlag, som ved sit Tryk har hindret de udviklede brændbare Gasarter, Grubegas (§ 319), i at undslippe og har givet Kullene den kom- pakte Form, hvorunder vi finde dem i Kulminerne (coal pit.) Brunkul ere fattige paa Kulstof, besidde ringe Værdi som Brænd- sel og benyttes derfor kun sjældent. Fede og magre Kul samt Kulsorter mellem disse benyttes næsten udelukkende som Brændsel i Skibe. Som Exempler paa disse skal nævnes følgende Kulsorter: 92. Newcastle Kul (North country coal) ere fede Kul. De have et mat, sort Udseende, et kløvet Brud og brænde med en stærkt lysende, sodende Flamme. Da Forbrændingen sjæfdent er fuldkommen under Gas- arternes Uddrivning, udsende disse Kul en tæt, sort Røg og samle megen Sod (soot). Ere Kullene udpræget fede, bage de sammen (cake) paa Risten. Yorkshire-Kul ligne Newcastle Kul, men ere haardere, vanske- ligere at sønderslaa og taale derfor hyppige Omladninger bedre end andre Kulsorter. Deres og skotske Kuls (scotch coal) Varmeevne er ikke saa stor som magre Kuls. Newcastle-Kullagene findes Nord for Tyne i Northumberland. Naar Kullene komme op af Gruben, harpes de (screen). Sten, og de mindre gode Kul, d. v. s. de, som danne Ydersiden af Lagene, skilles ud, og Smuldet kjøres til Formkulfabrikkerne (se nedenfor) eller benyttes til Brændsel i Grubeværkets Kjedler. Wales-Kul (Welsh coal) ere magre Kul: de have et glinsende Ud- seende, et knudret Brud, give kun lidt Røg, besidde en betydelig Var- meevne, brænde med en svagt lysende Flamme og give, naar de knuses, et glinsende Støv. De ere tungere og stuve derfor i et givet Rum bedre end fede Kul. Wales-Kul, der i Reglen harpes to Gange, sidste Gang ved Ud- skibningsstedet, komme fra Wales. Nixon's Navigation regnes for at være den bedste Sort. Wales-Kul ere fortrinlige til Skibsbrug: de bruges i Reglen i Orlogsskibe. Imod disse Kul kan indvendes, at de have et højt Antændelsespunkt, fordre en stærk Træk, ere dyre, falde let i Støv ved Omladning og støve meget paa Fyrpladsen. Anthracit-Kul ere udpræget magre Kul. De bestaa næsten udeluk- kende af Kulstof, besidde en stor Varmeevne og ere skøre, have et højt