Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
72 Antændelsespunkt, brænde uden Flamme, fordre en stærk Træk og Paa- passelighed ved Fyringen. De findes bl. A. i England og Amerika. Formkid (patent fuel) eller Patentkul er en Blanding af Kulsmuld og et sammenbindende Stof saasom Kultjære. Blandingen underkastes et stort Tryk, hvorved Kullene opnaa en betydelig Sammenhængskraft, saa at de bedre kunne taale Omladning end almindelige Kul. Ved at give dem en regelmæssig Form opnaas den Fordel, at de stuve godt. De kunne forfærdiges af alle Kularter, saa at man kan give dem de Egenskaber, som bedst egne sig for Kjedeltypen og det Farvand, Skibet skal besejle. Ved at vadske Kulstykkerne forinden Sammenpresningen kan Askemængden formindskes. 93. Flydende Brændsel (liquid fuel) er dels det under Navnet Kreosotolie paa Gasværkerne indvundne Biprodukt eller den af skifer- agtige Kul (shale) fremstillede Skiferolie, dels den flydende Kulbrintfor- bindelse, som bliver tilbage, naar den raa Stenolie, som kommer fra Petroleumskilderne i Nordamerika og Bakudistriktet, er bleven destil- leret. Stenolien flyder ud af Jorden enten dreven op ved den indre Spænding af Vand og Damp eller pumpet op gjennem borede Huller. Den renses og underkastes en Destillation, hvorved de mere flygtige Olier skilles fra de mindre flygtige, og forskjellige Stoffer indvindes. Stenoliens høje Varmeevne skyldes nærmest dens store Brint- mængde, dens ensartede Sammensætning, dens jævne Tilførsel til Ildstedet og en mere fuldkommen Forbrænding. Olien indføres gjennem et Straale- apparat, idet en Luft- eller Dampstraale river Olien med sig og fordeler den, godt blandet med Luft, i Ildstedet. Røgen er svag og gjennemsigtig. I samme Stuverum og med samme Vægt kan indskibes Brændselsma- teriale for længere Tid, end det er Tilfældet med Kul. Stenolien kan stuves i vanskelig tilgængelige Rum, som Ballasttanke o. 1. Indskib- ningen foregaar hurtig, let og paa en renlig Maade. Antallet af Fyr- folk kan formindskes, Dampudviklingen let afpasses o. s. v. Imod Stenoliens Anvendelse som Brændsel taler dens Brandfarlig- hed, dens noget højere Pris og sjældnere Forekomst. Gasbrændsel (gaseous fuel) benyttes hyppig paa Landjorden; sæd- vanlig anvendes Kulgas. 94. Fordringerne, som bør stilles til Kul til Skibsbrug, ere følgende: Kullene bør besidde en høj Varmeevne, have et lavt Antændelsespunkt, forbrænde hurtig, ikke indeholde Urenheder eller sprængbare Gasarter, ikke være .tilbøjelige til Selvantændelse, have en stor Sammenhængskraft og Vægtfylde samt kunne anskaffes i Søstæderne. Forskjellige Brændselsmaterialiers Varmeevne anføres i § 101. Et højt Antændelsespunkt vanskeliggjør Forbrændingen (§ 96).