Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
mens og de hede Gasarters Berøring med Inderskallen. Dernæst skal
Varmen forplantes gjennem Pladerne til den Side, der vender mod Vand-
rummet, og endelig skal Varmen optages afVandmassen, hvad der sker
ved Vandets Berøring med Pladerne og Strømninger i Vandet.
Varmeoptagelsen i Pladerne staar til en vis Grad i ligefremt For-
hold til Varmegraden i Ildstedet, Hedefladens Størrelse og den Tid. Ud-
Btraalingen og Berøringen varer, og er afhængig af Hedefladens Natur,
Form og Beliggenhed.
Inderskallen bestaar i Reglen af flere Lag: inderst mod Vandet et
mere eller mindre tykt Lag Kjedelsten, dernæst selve Pladen og yderst
mod Varmekilden et mere eller mindre tykt Lag Sod. Varmeforplantningen
foregaar umiddelbart fra det ene Lag ti] det andet uden Fald i Varme-
graden mellem to mod hinanden vendende Flader. Gjennem de for-
skjellige Lag finder derimod et Fald i Varmegrad Sted, der, for samme
Tykkelse, er større, jo siettere Lagets Varmeledningsevne er. Jærn og
de øvrige Metaller ere gode Varmeleder©; Varmen vil derfor forplantes
gjennem dem uden noget væsentligt Fald i Varmegraden. Ere Pladerne
tynde og ikke dækkede af slette Varmeledere, holde de omtrent
Vandets Varmegrad. Ere de derimod tykke eller dækkede af Sod,
Kjedelsten eller et Lag Fedtstoffer, blive de betydelig varmere. I vær-
ste Tilfælde kunne Pladerne blive brændte eller endog glødende, hvad
der kan have alvorlige Følger og give Anledning til Kjédélsprængning
(§ 215).
Ved Vandets Berøring mod Inderskallen, opvarmes det og stiger
til Vejrs, afgivende Varme til det Vand, som det møder, medens koldt
Vand søger nedefter. Under Dampopsætningen stiger Vandets Varme-
grad jævnt: man holder Sikkerhedsventilerne aabne, for at den i Kjedlen
værende atmosfæriske Luft kan blive uddreven. Naar Vandets Varme-
grad er 100°, begynder Kogningen, idet de mættede Dampes Tryk nu
svarer til Trykket paa Vandets Overflade.
Lukkes nu Sikkerhedsventilerne, ville de dannede Dampe opsamles
i Damprummet, Trykket paa Vandoverfladen bliver større end 1 Atm.,
Kogningen standser, til Vandets Varmegrad svarer til det højere Tryk.
Spændingen vil til sidst blive saa stor, at Sikkerhedsventilerne løftes,
dersom man ikke forinden mindsker Fyringen eller leder Dampen til
Maskinen.
104. Dampdannelsen under Maskinens Gang. Naar Maskinen er
i Gang, og en regelmæssig Fordampning finder Sted, forbliver Kjedlens
Varmegrad uforandret. Den tilførte Varmemængde medgaar kun til
Dampdannelse og ti] at dække Varmetab. Under normale Forhold
vil der udvikles saa stor en Dampmængde, som forbruges i Maskinen:
mindre Variationer kunne dog ikke undgaas. Bruger Maskinen noget
A. H. M, Rasmussen; Skibsmaskinlære,