Esrom Kloster
Bidrag Til Dets Bygningshistorie

3 Øst, der i Forening med tvende Mure og et Plankeværk danne Rammen om en Gaard. Tilkjørselen til denne er sket gjennem en Port i den nordre, mod Vest raat afbrudte Mur. 1 Gaarden er antydet et med en lille Bro forsynet Vandløb, som i en Bue strækker sig mellem de to Fløje, og hvis Fald maa have gaaet i sydvestlig Retning. Teg- ningen viser os desuden en Vandmølle, Aaen med Bro og tilhørende Port, den kongelige Stald ved et Vandingssted, °g længst i Syd krummer sig et Pæleværk, som her har hegnet Terrænet (Fig. i). Omtrent et Hundredaar senere gives der os følgende kortfattede Beskrivelse af Stedet: »Nu bestaar Bygningen af to grundmurede Huse. Den ene er to Etager høj med 3 hvælvede Kjældere med Piller i til Arrest-Huse. 1 Værelserne bor Regiment-Skriveren. Det andet Fløj er nu kuns een Etage høj til Bryggers, Stald etc.« ')• Ved disse Bygninger sigtes altsaa henholdsvis til den søndre og østre Fløj. Fra Aaret 1776 foreligger et paa Foranstaltning af Rentekammeret over Esrom og nær- meste Omegn optaget Kort, som dog for Klosterbygningernes Vedkommende i flere Henseender ses at være lidet korrekt. Den søndre og den østre Fløj ere saaledes ikke viste som sammenbyggede, men danne to selvstændige Huse, og paa den først nævnte mangler ganske Udbygningen mod Nord. Omtrent ved den søndre Fløjs nordvestre Hjørne ligger et mindre Hus med Længderetningen i 0.—V., vest for dette og parallelt med den østre Fløj findes en større Bygning med Gavlene i N. og S., og ved dennes nordøstre Hjørne ses yderligere en Bygning, som strækker sig øst efter. Idet vi i Forbigaaende nævne enkelte mindre Huse, der nærmest slutte sig til den østre Fløj, skulle vi endnu kun anføre, at der nordøst for Klostret ses et større Bygningskomplex, formentlig Stutteriet, gjennem hvis Fig. 1. Gaard Landevejen til Esbønderup-Helsinge løber. Af større Værd end dette Kort er i flere Henseender det ældste, i 1810 maalte Matrikelkort, som oplyser os om, at der i de forløbne Aar er sket væsentlige Forandringer ved Klostrets Bygninger. Vi se her en Gaard, indrammet af fire Fløje, og af disse vides den søndre at have tjent til Stuehus, den østre til Bryggers og Stald, den vestre fornemmelig til Lade, og den nordre — en Halvtagsbygning af ringe Dybde med Gjennemkjørsel paa Midten — benyttedes navnlig til Opbevaring af Avlsredskaber2). Saaledes henstod Klostret indtil 1881—82, da atter betydelige Omdannelser og Istandsættelser fandt Sted. Den søndre Fløj underkastede man en omfattende Restavration, den østre, som bestod af et gammelt, grundmuret Parti i Syd og en langt yngre Forlængelse af Bindingsværk nord efter, blev nedbrudt og en ny Staldbygning opført paa det ældste Stykkes Grund; og i Stedet for Halvtagsbygningen mod Nord sattes et Plankeværk, ligesom et saadant kom til at danne Gaardens Grænse mod Øst indtil Stalden. For yderligere at anskueliggjøre Situationen skal endnu bemærkes, at Gaarden har et meget betydeligt Fald mod Syd. Af de paa Resens Tegning af Klostret flygtigt gjengivne Bygninger staar den søndre Fløj endnu bevaret, og skjønt den i Alder langt fra naar tilbage til Stiftelsens ældste Tid, saa tilhører den dog, hvor mange og hvor betydelige Forandringer den end er undergaaet i Aarhundredernes Løb, som Helhed Middelalderens Dage (Tavle I—IV). Fløjen, der er opført af store, røde, for største Delen i Munkeskifte lagte Tegl, danner en anselig, to Stokværk og Kjælder indeholdende Bygning, fra hvis Nordside der springer en lavere Halvtagsbygning med en muret Kvist frem. Tag- ') Hofmans Fund. VII, 156 (1761). Jvfr. Danske Atlas II, 260 (1764) og VI, 35 (1774). I Aaret 1564 erfare vi, at Kongen vil have det Krudt, som findes i Blaa-Taarn paa Kjøbenhavns Slot, til Esrom, »hvor der findes skjønne Hvælvinger«. Kancel. Brevb. 1561—65, S. 448. 2) Begge Kort findes i Matrikelkontorets Arkiv.