Esrom Kloster
Bidrag Til Dets Bygningshistorie

4 gavlene saavei paa Hovedfløjen som paa Kvisten have Skraasider, hvorfra der med en enkelt Undtagelse i Rygnings- og Tagskjægshøjden udgaa Kamme, som alle for oven ere dækkede med Gesimser af Sandsten og for neden hvile paa Konsoler af samme Stenart. Paa Hovedfløjens Nordside vest for Halvtagsbygningen er anbragt en ret pyntelig, af Træværk og store Tegl dannet kvistformet Luge, der fører ind til Tagrummet. Hovedfløjens tvende Længdemure danne ikke én Murflugt, men støde sammen i Bygningens hele Højde i en stump Vinkel, saaledes at der er frem- kommet et større vestligt og et mindre østligt Parti; og samme Knæk i Muren lader sig paa det tilsvarende Sted følge i Halvtagsbygningen. Af Hovedfløjens to Stokværk er det øvre betydeligt højere end det nedre, som danner en Art lav Mezzanin. De anselige Vinduer for oven omgives af en ganske lav og flad Bue, medens de i Mezzaninen paa Nordsiden ere anbragte i en Blindingsbue med halvcirkelformet Afslutning, paa Sydsiden omfattede af ganske lignende flade Buer som i øvre Stokværk. Alle disse Blindinger have kun en Dybde paa i à i'A T. Flere Steder i Længdemurenes Ydersider og navnlig mod Syd ses fladbuede Murstik, der, da de sidde i omtrent samme Højde og til Dels ere ordnede med en vis Symmetri, uvilkaarligt lede Tanken hen paa ældre Vinduer og dermed tillige paa en fra den nuværende noget afvigende Fordeling af Bygningens Bjælkelag (Tavle I—11). Til ingen af disse Murbuer slutte sig dog lodrette, gjennemløbende Fuger eller Rester af saadanne, der som Begrænsning ved Siderne jo maatte være til Stede, for at man med Sikkerhed turde udtale sig om Spørgsmaalet, og paa Længdemurenes Indersider til- lade Forholdene ikke de nødvendige Undersøgelser. Et enkelt Sted i Bygningens Indre findes der imidlertid Spor, som vi senere ville komme til at omtale, og disse synes nærmest at pege hen paa, at Bjælkelaget mellem det nedre Fig- Î- og øvre Stokværk i sin Tid er blevet sænket noget. Den nordre Længdemurs Indervæg viser paa to Steder blindede Lysaabninger, som begge findes i den Del ud for hvilken Halvtagsbygningen springer frem. Den ene ses i Mezza- ninens østre Afsnit og i samme Afstand fra Gulvfladen som det nærmest tilstødende Vindue (i Al. 13 T.). Den er i sin nuværende Skikkelse af firkantet Form og uden Lysningsskraaning; Bredden udgjør i Al. 9T., Højden i Al. lo T. Den anden, som ligeledes er firkantet, ses i det øverste Stokværks vestre Afsnit. Saavei ved Siderne som nedefter har den Lysningsskraaning, i hvilken den største Bredde beløber sig til 2 Al. 4 T. (Bundfladen 1 Al. 16'A T.), medens Højden er 1 Al. 20 T. Afstanden fra Gulvet til den nedre Skraanings Overkant udgjør ca. 3 Al. 2 T., saaledes at denne ligger omkring halvanden Al. højere end Karmene i dette Stokværks Vinduer. Mellem denne tilmurede Lys- aabnings Overside, der dannes af en Egebjælke, og Loftet er kun 8 T. Af disse tidligere Aabninger maa navnlig den sidst beskrevne antages at være gjennembrudt i en forholdsvis sen Tid og med det Formaal fra Halvtagsbygningens Tag at skaffe lidt Lys ind til en temmelig mørk Gang, hvad man efter Tilmuringen ad anden Vej har opnaaet. I Partiet vest for det ovenfor omtalte Knæk i Hovedfløjen er for oven saavel mod Nord som mod Syd anbragt en Række Blindinger, der paa først nævnte Side have Rundbuen, en noget fladtrykt Bue, og Spidsbuen til Afslutning, medens mod Syd kun Spidsbuen har funden Anvendelse. De ere alle en halv Sten dybe og indfattede af en Rund- stav, som dels løber om hele Blindingen, dels kun strækker sig langs de lodrette Sider, saaledes at selve Buen staar med Stenens skarpe Hjørne til Profil. I sidste Tilfælde bære Rundstavene for oven et ét Skifte højt Trapez-Kapitæl uden Dækplade og Ring (Tavle 1—11 og Fig. 2). Foruden de frit synlige Blindinger af denne Art ses under Halv- taget vest for Kvisten Rester af Rundstaven fra endnu en saadan, som er bleven ødelagt for ind til Tagrummet at skaffe en Aabning. Senere hen er denne, der faldt over Indgangsdøren fra Hovedtrappen til det øverste Stokværk,