Esrom Kloster
Bidrag Til Dets Bygningshistorie

bleven tilmuret og en Lem anbragt i Kvistens Sidevæg. Øst for Knækket forekommer ligeledes saavel mod Nord som mod Syd en Blindingsdekoration, men dels har denne en ganske anden Karakter end den nys beskrevne, dels er den anbragt betydeligt længere nede paa Muren. Blindingerne, der paa Sydsiden findes i to over hinanden murede Afdelinger, ere alle tagformet afsluttede og fremtræde i øverste Række navnlig saaledes, at to og to Afslutninger i Midten samles paa en fælles Kragsten, medens de i nederste Række ere holdte to og tre ved Siden af hinanden med en mellemliggende Pille paa en halv Stens Bredde. I en af disse Blindinger, der ligesom de imod Vest ere en halv Sten dybe, har man hvidtet Bundfladen og med sorte Omridslinjer malet en Vase med stiliseret Bladværk i, maaske Livets Træ. Paa det østre Afsnits Nordside ses nu kun én saadan Dobbeltblinding, over hvis tagdannede Afslutninger er muret en cirkelrund Fordybning (Tavle 1—11 og Fig. 3). — De udvendige Døre til Kjælderrummene ere udelukkende anbragte paa Bygningens Nordside, og sammesteds findes tillige de Lysaabninger, som ikke ere gjennembrudte i en ny Tid. Øst for Halvtagsbygningen ses en Dør, to smaa Luger samt en dørformet Blinding1), der alle have Rund- buen til Afslutning og for Lugernes og Blindingens Vedkommende ere omfattede af Led paa en halv Sten uden Pro- filering. Partiet, som dækkes af Halvtagsbygningen, indeholder to Døre: øst for Knækket en, der i sin nuværende Skikkelse i det mindste er stærkt omdannet, og vest for Knækket en, som afsluttes med en flad Bue og indrammes af et retvinklet Led. Vest for Halvtagsbygningen findes en fladbuet, med en spidsbuet Blinding omfattet Dør, en dørformet, spidsbuet Blinding, en rundbuet Dør, og en lille ligeledes rundbuet Luge. Af disse Enkeltheder ere de to først nævnte omgivne af Led paa en halv Sten med Skraakant; Lugens nuværende Form skyldes en ny Tid. 1 denne Forbindelse ville vi anføre, at der paa Sydsiden af Hovedfløjens vestre Afsnit umiddelbart ved Jorden og for største Delen dækket af denne ses en lav og bred, nu tilmuret Spidsbue (Tavle II og IV), der oprindelig har tjent til Aabning for et Vandløb. Dette finde vi formentlig ikke blot omtalt i et i Aaret 1605 udstedt Kongebrev under Betegnelsen »den gamle Aa igjennem Klostret«, men delvis tillige antydet paa Resens Tegning2). Løbet, der maa være kommet fra den østre Fløj, Bryggerset, eller maaske snarere fra det lavt liggende Terræn øst for denne, skraanede over Gaarden, som har stærkt Fald mod Syd, gik ind i den søndre Fløj, ud ad denne gjennem den spids- buede Aabning, og bøjede derefter hen til Møllen, som endnu i vore Dage — om end i ganske omdannet Skikkelse — i alt væsentligt indtager sin gamle Plads’). — Under Bygningens Mure ses ingen Sokkel, og ved Gravninger, som ere foretagne paa forskjellige Steder, fremkom ej heller Spor af en saadan. Ved den østre Del af Hovedfløjens Nordside stødte man vel i en Dybde af 1572 T. under den nuværende Jordlinje paa et i’/4 T. bredt Murfremspring, der havde en Højde paa ca. 8 T., men ved nærmere Eftersyn viste det sig kun at skyldes Unøjagtighed i Muringen, idet det med stadig aftagende Bredde svandt over i selve Vægfladen. Oversiden af Kampestensfundamentet laa paa dette Sted I Al. io'/2 T. under den nuværende Brolægning; ved Nordsidens vestre Del fandtes Grundstenene allerede 13 T. under denne. — Det lavt liggende og fugtige Terræn, paa hvilket Bygningen er opført, har bevirket, at den navnlig øst for Knækket er sunken betydeligt saavel mod Syd som mod Øst, hvorfor man allerede tidligt har været nød- saget til at støtte dette Afsnit med Murpiller. I Halvtagsbygningen ere Vinduerne saa godt som alle formede og udstyrede paa samme Maade som i Hoved- fløjens Mezzanin; kun et enkelt er indlagt i en slankt formet, rundbuet Blinding, der helt rundt er profileret med en Rundstav. Af de tre Døre frembyde kun de to nogen Interesse. De ere fladbuede, i selve Buen forsynede med en Skraakant, og indfattede af en rundbuet Blinding. I denne Bygningsdels Nordside er indmuret tre smaa Tavler til Minde om større, paa forskjellige Tider foretagne Restavrationsarbejder. Den ældste Tavle (over den midterste Dør) bærer Frederik II’s Navnetræk og Aarstallet 1569, den næstældste Kristian V’s Navnetræk og Paaskrift 1697 REPARER., og den yngste (over den østligste Dør) Kristian IX’s Navnetræk og 1882. ') I ;die Udgave af Traps Beskrivelse over Danmark er optaget en Skizze af Esrom Kloster, paa hvilken denne Blinding urigtigt er angivet som en Dør. At den for Aarhundreder siden har været det kan ikke komme Tegneren til Gode. 2) Brevet, der er dateret Kjøbenhavn d. 30 Marts nævnte Aar (Sjællandske Registre XV, 12), giver os et saa fyldigt Billede af et be- tydeligt Foretagende, som den Dag i Dag udgjør et fremtrædende Træk i Esrom Egnens Fysiognomi, at vi, skjønt Klosteraaen kun nævnes i anden Række, meddele det in extenso. »Gjøre Alle vitterligt, at eftersom vi naadigst haver fortinget med Falentin Graver, at han paa sin egen Omkostning skal grave og forfærdige en Grøft ud af Esrom Sø ned til Møllen, som skal være 366 Roder lang, 10 Alen bred og 3 Alen dyb, og skal han kaste Jorden op alt sammen til den ene Side mod Mosen [Østsiden]. Desligeste skal han gjøre en Sluse ved Møllen og paa hver Side paa Slusen en Havn, saa man kan lægge to Baade i hver, og skal fornævnte Sluse være med to Skøt [o: Skodder], hvortil vi naadigst skal lade forskaffe hannem saa meget Tømmer og Jærn, som kan Behov gjøres. Skal han og gjøre inden udi Søen udenfor fornævnte Møllegrøft 4 Stenkister; enhver Kiste skal være 12 Fødder bred og saa lang, som han kan bekomme Træ dertil, hvortil vi og naadigst skal lade hannem forskaffe Tømmer, Jærnbolte og saa mange Sten, som Behov gjøres. Skal han og gjøre en Grøft af den gamle Aa igjennem Klostret paa 200 Roder lang, 6 Alen bred og 3 Alen dyb. Udi fornævnte den store Grøft, som gaar fra Søen indtil Møllen, skal han gjøre saa ved Siderne med Viser [o: Afvisere], som Behov gjøres, at Sandet ikke falder fra oven neder i Grøften igjen. For saadant hans Arbejde at fuldfærdige eftersom forskrevet staar have vi naadigst bevilget at ville lade give hannem 450 Rdlr., hvilke han efterhaanden og eftersom samme hans Arbejde gaar for sig til skal tilstilles af os elskelige Brede Rantzou, Statholder her udi vor Kjøbsted Kjøbenhavn; dog skal hannem den sidste Rest ikke betales og fornøjes, førend fornævnte Arbejd er fuldfærdiget. Be- dendes og bydendes fornævnte vor Statholder, at han fornævnte Falentin Graver efterhaanden og eftersom hans Arbejde tager Fremgang lader tilstille sin Betaling af fornævnte halvfemte hundred Rdlr., som vi hannem for samme Grøfter at fuldfærdige eftersom forskrevet staar naadigst haver tilsagt, naar han hos Eder derom lader gjøre Anfordring.« — Af Brevets Længdeangivelser paa de to Vandløb fremgaar, dels at Søen for ca. 300 Aar siden maa have strakt sig længere mod Nord end den nu gjør, dels — og fornemmelig —, at det Terræn, som den Gang hørte til Klostret, indtog et langt større Areal end senere ned i Tiden. 5) Endnu i Mands Minde har en aaben Afløbsrende ført gjennem Spidsbuen, hvor nu en Kloakledning ligger.