Esrom Kloster
Bidrag Til Dets Bygningshistorie

6 Hovedfløjens Indre er i Tidernes Løb undergaaet mange og gjennemgribende Forandringer og indeholder nu forholdsvis lidet af arkæologisk og kulturhistorisk Værd. Kjælderen frembyder den Interesse at være dækket med Krydshvælvinger undtagen i de to vestre Rum, hvor svære Egebjælker danne Loftet. Maaden paa hvilken Hvæl- vingerne ere anbragte har været afhængig af Rummenes Udstrækning, saaledes at de dels i større eller mindre Antal slutte sig til lave og runde, efter Bygningens Længdeaxe opmurede Piller, dels kun ere spændte fra Mur til Mur med en Gjordbue som Skjel. I Buerne af nævnte Art forekommer saavel Spidsbuen som en lidt fladtrykt Rundbue, og Krydsribberne bestaa overalt af en halv Sten uden Profilering. Nogen Forskjel i Hvælvingernes Udstyrelse i Bygningens østre og vestre Parti lader sig ikke paavise. Den største Højde under deres Kapper har fra først af beløbet sig til ca. 474 Al., men er nu de fleste Steder noget mindre, da man Tid efter anden har hævet Gulvene en Del. Længst mod Øst gaar saaledes Højden mellem Gulv og Loft ned til ca. ;7, Al. Mellem de enkelte Rum har der været fladbuede Døre, som alle forlængst ere tilmurede. I den østre Kjælders sydvestre Hjørne findes en med en flad Tøndehvælving dækket Bagerovn (»Broder Rus’ Kjælder«), fra hvilken et Skorstensrør (ii X ii T.) lader sig følge gjennem Ydermuren i hele dens Højde. Flere af Hvælvingerne have i Tidernes Løb vist sig saa skrøbelige, at man har været nødsaget til at støtte dem med murede Piller, og af de to vestligste synes der at være foretaget en delvis Ombygning og Udvidelse mod Vest. I Mezzaninen forekommer af mere ejendommelige arkitektoniske Enkeltheder en slankt formet Blinding, der er anbragt i den søndre Indervæg tæt øst for Muren, som danner Skjellet mellem Bygningens tvende Hovedafsnit. Den er i Al. iy72 T. høj, 17 T. bred og 472 T. dyb og afsluttes for oven med to flade Buer, der i Midten samles /BL Fig. 4- Fig. 5. paa en Kragsten. Foruden denne Blinding, hvori der formentlig har været anbragt et lille Krucifix eller et Helgen- billede, ses paa den nævnte Skillemurs østre Side nærmest Syd endnu en saadan, hvis Underside ligger i en Afstand af ? Al. ; T. over Gulvet. Denne Blinding, som vi senere komme tilbage til i anden Forbindelse, er fladbuet, har en Højde paa 1 Al. til en Bredde paa 11 T. og indrammes af en */2 Sten dyb Yderblinding, hvis øvre afsluttende Del nu er skjult over Loftet 1). — I samme Stokværk findes paa Loftsbjælkerne over en øst for Hovedtrappen af- skilret Gang Rester af med Oliefarve malede, meget primitive Billeder. Paa en af Bjælkerne har man længst til højre afbildet to Mænd, som bære en Død paa en paa deres Skuldre hvilende Baare. Under denne er angivet en stor, nærmest pæreformet Gjenstand af ubestemmelig Art, maaske en Busk. Foran Mændene gaa to musicerende Ræve; den ene blæser paa Trompet, den anden synes at spille paa Fiolin. Derefter følger en saa stærkt medtagen Figur, at en Tydning af den er umuliggjort 2), og sidst i Rækken har man malet to Riddersmænd til Hest, der med fældede Lanser ride mod hinanden. Den ene Rytter er truffen og synker bag over (Fig. 5). Det er muligt, ja vel ret sandsynligt, at den samlede Billedrække indeholder en Fortælling. Paa en anden Bjælke er henimod den venstre Ende bevaret Rester af en Jagtscene (Fig. 4), og dette Æmne findes ligeledes behandlet paa en tredje, der viser os en Kronhjort, forfulgt af to Hunde. Paa denne sidste Bjælke kan læses Bogstaverne I N T D. Langs Undersiderne spores flere Steder Blomsterstængler. De fleste af Figurerne staa med Egetræets Farve paa sort Grund, og de ydre *) Af begge Blindinger foreligger Tegning i Forf.s Indberetning til Nationalmuseet om Klostret. Den sidst omtalte lader sig for den nedre Dels Vedkommende se paa Tavle III, Tværsnittet. 7 Paa en ældre, i Nationalmuseets antikv. topogr. Arkiv opbevaret løselig Skizze har Tegneren i denne Figur set en stor, springende Drage, en Opfattelse, som de tilbagestaaende Rester næppe kan siges at støtte.