Esrom Kloster
Bidrag Til Dets Bygningshistorie

7 Omrids af Lemmer m. m. ere givne med brunrøde Linjer. Undtagelsesvis — som paa Bjælken med Hjorten og Hundene — ere Figurerne sorte paa lysere Bund. Spor af Farvedekoration findes yderligere paa en Del Bjælker, som ligge i Forlængelse af de nys beskrevne, men her synes Udsmykningen at have indskrænket sig til paa Under- siden malede, sammenkjædede Cirkelringe. Hvad angaar disse Arbejders Alder, der næppe er den samme for dem alle, da synes de ældste nærmest at maatte henføres til den ældre Renaissancetid. •— Halvtagsbygningens Indre frembyder Intet af særlig Interesse. Foruden en Del Smaarum indeholder den to Trapper, af hvilke den ene er en Vindeltrappe af Træ. Efter i det foregaaende navnlig at have dvælet ved Bygningen, saaledes som den fremtræder for den umiddelbare Betragtning, ville vi gaa over til en nærmere Undersøgelse af dens enkelte Partier. Det viser sig da snart, at den ikke skyldes én Støbning, men i de store Træk hidrører fra tre forskjellige Perioder, idet Hovedfløjen er opført i to Gange og Halvtagsbygningen igjen senere føjet til den'). At Hovedfløjen skriver sig fra tvende Bygge- perioder fremgaar allerede deraf, at Længdemurene ere fortandede i hinanden ved det ovenfor omtalte Knæk, og bekræftes yderligere dels af den forskjellige Karakter i Blindingsdekorationen øst og vest for dette, dels af, at Længdemurene ikke have samme Tykkelse i begge Afsnit. Vest for Øgningen maale de nemlig fra Kjældergulvet og til Mezzaninens Loft i Al. 10 T. og fra dette til Gesimsen i Al. 473 T., medens de øst for Øgningen kun til Mezzaninens Gulv have den først nævnte Tykkelse og i Resten af Højden ere en halv Sten tyndere. Den senere Opførelse af Halvtagsbygningen røber sig noksom derved, at Skiftelejet er et andet end i Hovedfløjen. Middel- alderlig Skiftegang (som Regel to Løbere fulgte af én Binder) træffe vi gjennemført, naar undtages i de tredive øvre Skifter i den nordre Mur øst for Halvtagsbygningen, i et Par Skifter for oven mod Syd, samt i den østre Gavls Yderside, saavidt denne kan ses2). De til Bygningen anvendte Tegl ere af meget forskjellige Dimensioner. Exempelvis skal anføres, at der i det vestre Afsnits søndre Mur for neden findes Sten, af hvilke der gaa sex Skifter paa en Alen, derefter følger et Stykke, hvor Stenene ere saa meget tyndere, at en Alen indeholder syv Skifter, og i det øvre Parti træffe vi igjen den sværere Tegl. Rent undtagelsesvis lader den for den ældre Middelalder saa karakteristiske riflede Tegl sig paavise, saaledes f. Ex. i det vestre Afsnits Sydside. At denne Mangel paa Ensartethed i Stenenes Størrelse og Behandling indenfor visse Grænser maa tilskrives et noget vexlende Svind i Brændingerne og Leveringer fra forskjellige Teglovne kan næppe betvivles, men Uensartetheden er, som paavist, sine Steder saa stor, at den ikke fyldestgjørende lader sig forklare ad disse Veje, og den Antagelse synes da kun at staa tilbage, at man delvis har benyttet sig af Materialet fra ældre, nedbrudte Bygninger^. Hvilken Del af Hovedfløjen, der er først opført, lader sig ved en Betragtning af Bygningens Ydre ikke afgjøre med fuld Sikkerhed. En Sammenligning mellem de arkitektoniske Enkeltformer frembyder ingen ret paalidelige Holdepunkter, thi medens Blindingsdekorationen i det vestre Parti sikkert nok maa siges at have en ældre Karakter end den i det østre, saa møde vi nærmest det omvendte Forhold i de Lysaabninger, Døre og Blindinger, som knytte sig til Kjælderne under de tvende Afsnit. Tvivlen hæves dog snart ved en Undersøgelse af Bygningens Indre, idet det nemlig viser sig, at Østsiden af et af de svære Skillerum netop svarer til Øgningerne i de to Længdemure. Det vestre Afsnit er altsaa det ældste, i hvilket den nuværende Skillerumsmur har dannet Østgavlen^). Et yderligere Vidnesbyrd herom have vi i, at den ovenfor omtalte fladbuede Blinding paa dette Sted (S. 6 og Tavle III, Tværsnittet) ved nærmere Eftersyn viser sig fra først af at have været en Lysaabning, som paa Gavlmurens Inderside omfattedes af en 2 Al. 3 T. bred, nu fuldt udmuret Blinding. Da dennes lodrette Sider fortsætte sig umiddelbart op til Bjælke- loftet, maa vi altsaa antage, at en afsluttende Bue findes skjult højere oppe, og hertil knytter sig da bl. a. igjen vor tidligere fremsatte Formodning om, at Bjælkelaget mellem Mezzaninen og det øverste Stokværk er blevet sænket. — Hvad angaar den stumpe Vinkel, hvori Bygningens ældre og yngre Afsnit støde til hinanden, da lader den sig næppe forklare som en blot og bar Skjødesløshed af den Art, hvortil vi jo forøvrigt ingenlunde savne Analogier i vor Middelalders Arkitektur. Snarere maa det vel antages, at man, da det viste sig, hvor usikker Grunden var øst for den allerede staaende Bygning, ved Forlængelsen har set bort fra den givne Murflugt og søgt at naa fastere Bund ved at lægge Gavlen noget mere i Nord, hvor Terrænet begyndte at højne sig. Tænke vi os det vestre Partis Mur- linje fortsat mod Øst, da viser det sig, at Bygningens sydøstre Hjørne vilde være kommet til at ligge ca. 274 Al. længere mod Syd end det nu gjør. Jordsmonnet viste sig ikke desto mindre at være for svagt til at bære den nye Bygning; den sank betydeligt saavel mod Øst som mod Syd, saa at man maatte støtte den med Murpiller. Ogsaa en anden Forklaring paa Tilstedeværelsen af Knækket i Muren lader sig dog fremsætte, den nemlig, at man har haft >) Paa vor Plantegning ere de ældste Murpartier behandlede med den mørkeste Tone. 2) Ved en løselig Betragtning af Taggavlen her faar man det Indtryk, at den er muret i Munkeskifte, men ser man nærmere til, da viser det sig, at dette fornemmelig er fremkommet ved, at man har malet en Del af de lodrette Kalkfuger røde, saaledes at to og to Bindere tilsyneladende udgjøre én Løber. i) I Forf.s Indberetning til Nationalmuseet er der nærmere gjort Rede for Teglenes forskjellige Størrelse. 4) Øgningen fremtraadte tidligere med større Klarhed end nu, idet paa Sydsiden alle de sidste Løbere sprang lidt frem foran den østre Forlængelse. Ved Bygningens senest foretagne Istandsættelse bleve disse Fremspring afraspede, saaledes at Vinkelen mellem det ældre og yngre Bygningsafsnit markeredes i de enkelte Løbere. 2*