Esrom Kloster
Bidrag Til Dets Bygningshistorie

9 den søndre Fløj viser jo nemlig, hvor Østgrænsen i ældre Tid har været, og ud for denne maatte man da med nok saa stor Sandsynlighed vente at træffe Kirkens Korparti. — Ogsaa paa den vest for Klostret liggende Mark (Matrn. 5 a) har man ladet foretage Gravninger. Allerede Resens Skizze indeholder en Antydning af, at Bygningerne have strakt sig der ind, idet vi jo dels se, at den nordre Hegnsmur er raat afbrudt mod Vest, dels kun træffe et Plankeværk til Begrænsning for Gaarden her, og Oplysninger, som lade sig indhente paa Stedet, bekræfte fuldt ud, at Marken har hørt til Klostrets bebyggede Areal (jvfr. S. 2 Anm. 10 og S. 3)'). De hidtil foretagne Undersøgelser have bl. a. ført til det Resultat, at der har staaet en fra Middelalderen hidrørende anselig Bygning, hvis Længdemure strakte sig i Retningen Øst til Vest2). Vestlig i Marken ned mod Aaen kan man følge et i Nord og Syd gaaende lavt Bakkedrag, der sikkert antyder, at der paa dette Sted findes Rester af Ringmurens vestre Del. Til disse Iagttagelser kan yderligere føjes, at den Vej, som nu løber langs Klostrets Vestside hen til Møllen og danner Skjellet mellem Klostrets Grund og den nævnte Mark, for største Delen tilhører en forholdsvis ny Tid. I det mindste saa sent som i 1810 udgik Vejen til Møllen fra Esbønderup-Helsinge Landevej og omtrent 86 Al. vest for det Sted, hvor Aaen nu løber under denne. Vejen, der i det væsentlige er bleven bygget som en Dæmning hen over et meget sidt Terræn og øjen- synligt med Flid er lagt udenfor Marken Matrn. 3 a, lader sig endnu følge — det nærmeste Stykke ved Møllen tilhører ganske det oprindelige Anlæg — og er sikkert meget gammel. Paa det Sted, hvor Møllevejen gik over Aaen, stod endnu for et Par Aar siden Rester af Pæleværk tilbage. I denne Forbindelse ville vi yderligere nævne, at bestemte Spor af en anden, til Dels nedlagt Vej, som formentlig i sin Tid har dannet Nordgrænsen for Kloster- grunden, findes nord for Esbønderup-Helsinge Landevej og omtrent ud for det nordvestre Hjørne af Skolelodden, der begrænses af Aaen. Her ses ret betydelige Levninger af svært Pæleværk fra en Bro, og selve Vejen, der ligesom /.B.L Fig. 7- Møllevejen i stor Udstrækning er opdæmmet, lader sig hinsides Aaen følge ind i den lille Kratskov, Sodemark kaldet, hvor den som en lav, overgroet Vold først løber i vestlig Retning og omtrent i Flugt med Vejen fra Kanalbroen, og derpaa i endnu farbar Stand bøjer mod Syd, indtil den træffer Esbønderup-Helsinge Landevej godt et hundrede Alen vest for det Sted, hvor den gamle Møllevej stødte til denne’). Ved Gravningerne nord for den nye Staldbygning optoges en Del løst liggende Gjenstande af forskjellig Art. Først blandt disse nævne vi en ca. 10 T. høj, af skaansk Sandsten huggen Søjlefod, der næppe er yngre end fra det 13de Aarhundredes Begyndelse (Fig. 6). Af Brændtlers-Sager fortjene at anføres en fra en Frise eller et Baand hid- rørende Munketegl af almindelig Størrelse, hvis Flade er udstyret med et Ornament, der nærmest peger hen til den ældre gotiske Periode (Fig. 7), en Del Formsten med forskjellig Profilering, smaa glaserede Gulvfliser, større saadanne uden Glasur, samt Brudstykker af rigt ornamenterede og sort Glasur paabrændte Kakler fra Renaissancetiden •*). Ligeledes fandtes en Del rhombusformede Ruder af Glas (største Længde 4 T. 7 L., do. Bredde 3 T. 2 L.) med Mærker af Blyindfatning, to smaa Glasstykker, hvorpaa Spor af en med hvid Farve udført Dekoration, og en 6’/4 T. høj Flaske af tykt Glas (Fogliette-Form). Af Mønter optoges tre, der hidrørte fra Erik af Pommerns, Kristian IV’s og Frederik V’s Tid samt en Regnepenge med Ludvig XIV’s Brystbillede og det franske Vaaben. Førte de hidtil foretagne Gravninger ikke til Klarhed over Bygningernes indbyrdes Beliggenhed, saa bragte de paa andet Omraade Oplysninger til Veje, som dels i sig selv frembyde Interesse, dels tilkjendegive os, at vi ere paa det rigtige Spor med Hensyn til Stedet, hvor Kirken har staaet. Vi sigte hermed til, at Undersøgelserne have bragt for Dagen store Partier af Klostrets Kirkegaard, hvor der ordnet i Rækker findes Grav ved Grav, som for ■) At den søndre Fløjs vestre Taggavl er givet med en meget uregelmæssig Linje bør vel kun opfattes som en Skjødesløshed fra Tegnerens Side. 2) Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1879, S. 239 5) Jvfr. Kongebrevet fra 1477 S. 2. 4) I Nationalmuseet findes en ca. 8V4 T. lang, 5 T. høj og 4 T. bred Tegl, hvis ene med Glasur dækkede Ende er udformet som For- kroppen af en fantastisk Dyreskikkelse, der med Poterne omfatter en i Brystbillede modelleret, skjægget Mand, en Fremstilling af Judæ Løve, vi under forskjellige Former kunne paavise i flere af vore i Brudsten udførte Skulpturer fra den ældre Middelalder. Stenen er funden ved Pløjning paa en af Engene om Esrom, hvor der tidligere har staaet Bygninger. Afbildet i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1879 S. 243.