Erindringshefte Til Brug Ved Lærlingeundervisningen I De Vigtigste I Smede- Og Maskinværkstederne Anvendte Materialer Ved Det Tekniske Selskabs Skole I Kjøbenhavn
I. Fremstilling af Jern og Staal; Valsning, Trækning af Rør og Traad m.m.

6 af Malmenes Urenheder og danner Slagger, (1er flyder ovenpaa det smeltede Jern og kan fjernes ved Aftapning gennem særlige Huller i Ovnen. Forneden i Ovnen ind- blæses Luft, som i Forvejen er opvarmet. Dens Ilt gaar i Forbindelse med Kulstoffet i Brændslet og danner Kul- syre. Derved udvikles stærk Varme (11—1200 ° C) i den nederste Del af Ovnen. Kulsyren stiger op gennem de øvre glødende Lag af Brændslet og omdannes lier til Kul- ilte, som igen omdannes til Kulsyre, idet den berøver Mal mene deres Ilt. Tilbage bliver selve Jernet, som efter- haanden synker ned gennem den varmere Del af Ovnen, smelter og blander sig med det tilbageværende Kulstof. Den smeltede Masse udtappes nogle Gange i Døgnet gen- nem et Hui ved Ovnens Bund. Driften fortsættes uafbrudt Dag og Nat. Raajern. Det smeltede Jern, der tappes ud af Ov- nen, kaldes Raajern. Det udstøbes ofte i Render, dannede i selve Gulvet, hvorved faas Pigjern. Man skelner mellem hvidt Raajern, der er ganske lyst i Bruddet, meget haardt og skørt, og graat Raajern, der er mørkere, undertiden næsten sort i Bruddet, blødere og noget mindre skørt. Af Raajern kan fremstilles enten Støbejern eller smedeligt Jern. Støbejern. Del fremstilles ved Omsmeltning af graat Raajern i Ovne, Ku polovne, der ofte ligner Højovnene, men er meget mindre. Iler kastes ogsaa — foruden det ilubrækkede Raajern — Brændsel og Tilslag ind foroven i Ovnen. Desuden kan benyttes gammelt Støbejern og forskellige Tilsætninger for al give Jernet bestemte Egen- skaber, f. Eks. gøre det mere eller mindre haardt. Støbe- jernet tidsløbes i Forme af Sand, Ler eller Melal, saaledes al det straks faar den ønskede Form, men Enkelthederne ved Formning og Støbning skal ikke omtales her. Smedeligt Jern. Dette Navn omfatter de Jern- sorter, der kan smedes, d. v. s. behandles med Hammer i glødende Tilstand. Men her maa skelnes mellem Svejse- jern og Staal; all smedeligt Jern, som ved Fremstillingen har været i flydende Tilstand, kaldes Staal. (Denne Regel følges dog endnu ikke paa alle Værksteder). Svejse jern. I Raajernet findes, som tidligere nævnt, indblandet Kulstof, fra 272—6 %. I Svejsejernel findes derimod kun x/io—x/2 °/o Kulstof, og det er netop denne Forskel i Kulstofindhold, der giver de to Slags Jern helt forskellige Egenskaber. Man fremstiller da Svejsejernet