Erindringshefte Til Brug Ved Lærlingeundervisningen I De Vigtigste I Smede- Og Maskinværkstederne Anvendte Materialer Ved Det Tekniske Selskabs Skole I Kjøbenhavn
I. Fremstilling af Jern og Staal; Valsning, Trækning af Rør og Traad m.m.

9 bagefter saa meget, som man ønsker, Materialet skal inde- holde. Kulstofmængden spiller en Hovedrolle for det fær- dige Materiale. Blødt Staal og haardt Staal. Det kaldes »blødt Staal«, naar Kulstofprocenten er mindre end ^2, »haardt Staal«, hvis den er større. Det bløde Staal kan ikke hær- des; det kan derimod del haarde, men dette er selv i uhær- det Tilstand haardere end det bløde. Bessemerpærens Indhold hældes ud i store Skeer, hvorfra det tidsløbes i Formene, som i Reglen er høje, hule 4-sidede Prismer af Jern, de saakaldte Kokiller. Disse kan, naar Staalet er størknet, løftes op, saaledes at Staal- blokken bliver staaende tilbage. Thomasprocessen. Under Jernets Omdannelse til Staal i Bessemerpæren kan man ikke komme al med Svovl og Fosfor. Men Svovl gør Staalet rødskørt, og navnlig kan selv et ringe Indhold af Fosfor gøre det koldskørt. Man kan derfor ved Bessemerprocessen ikke anvende Raajern af fosforholdige Malme. Udfores Pæren derimod med el andel Materiale af bestemt Sammensæt- ning, kan man faa næsten alt Svovl og Fosfor til al gaa over i Slaggen, som oven i Købet derved bliver et værdi- fuldt Gødningsmiddel. Denne Fremgangsmaade kaldes ef- ter Opfinderen Thomasprocessen. Martinprocessen. Denne bestaar i en Omsmeltning af Raajernet i en Siemens-Martin Ovn (tig. 4). Denne er ligesom Puddelovnen en Flammeovn, men den op- hedes ved Gas, der fremstilles i Gasgeneratorer og paa Vejen til Ovnen ledes gennem Kamre, Regeneratorer, i hvilke der er opstablet en Mængde Sten paa en saadan Maade, at Gassen kommer til at bestryge en stor Över- ilade. Naar nu disse Kamre i Forvejen er bievne stærkt ophedede, forvarmes Gassen ved at gaa igennem dem. Paa samme Maade forvarmes den Lutt, som ogsaa maa tilføres Ovnen for at den til Gassens Forbrænding nød- vendige Mængde IH kan være til Stede. Gas og Luft strømmer saa hver gennem sine Kanaler ind i Ovnen, mødes her og forbrænder under stærk Varmeudvikling, saa at det paa Bunden af Ovnen anbragte Raajern smelter og faar største Delen af sit Kulstof brændt bort. Forbræn- dingsprodukterne gaar bort ved den modsatte Ende af Ovnrummet og passerer paa Vejen til Skorstenen et Sæt Varmekamre, til hvilke de afgiver en stor Del af deres Varme, hvorved Kamrenes Vægge og de opstablede Sten