Erindringshefte Til Brug Ved Lærlingeundervisningen I De Vigtigste I Smede- Og Maskinværkstederne Anvendte Materialer Ved Det Tekniske Selskabs Skole I Kjøbenhavn
I. Fremstilling af Jern og Staal; Valsning, Trækning af Rør og Traad m.m.

12 Anstilles saadanne Forsøg med de her om lalle Ma- terialer, vil Brudstyrken [or Træk vise sig at være for Støbejern............. Svejsejern (paa langs). do. (paa tværs). Blødt Slaal........... Haardt Staal........ 1200— 1800 kg. pr. cm2 3300— 4000 » 2800— 3500 » 3400— 4400 » 4500—10000 » Ved lignende Forsøg kan Brudstyrken for andre Arter af ydre Paavirkning bestemmes, og mange andre Prøver kan anstilles med Materialerne for at bestemme deres Haardhed, Sejghed, Skørhed o. s. v., f. Eks. Sniedeprøver, udført dels i varm, dels i kold Tilstand. Hærdning. Naar Staalet skal anvendes til Værk- tøjer, slaar dets normale Haardhed i Reglen ikke til, men det maa hærdes. Dette kan gøres med det haarde Slaal og foregaar paa den Maade, at man opvarmer det til lys Rødglødhede og afkøler det igen mer eller mindre pludse- lig, i Reglen ved Neddypning i koldt Vand. Jo hurtigere Afkølingen sker, desto haardere bliver Staalet, men deslo mere skørt bliver det ogsaa. De fleste Værktøjer vilde hurtig springe i Stykker, hvis de var glashaarde. Man anløber dem derfor, d. v. s. man gløder et længere Stykke af Staalet end det, der skal hærdes, men køler kun den yderste Ende hurtig af i Vand. Fra den endnu varme Del af Staalet vil Varmen lidt efter lidt forplante sig ud efter, hvorved den hærdede Ende langsomt afhærdes bagfra. Denne Proces kan iagttages gennem de saakaldte Anløbs- farver, der viser sig, naar den hærdede Ende slibes blank. Den vil da straks antage en gul Farve, men efterhaanden som Varmen (rækker udefter, vil Farven forandre sig gennem rødbrun og violet til blaa. Med nogen Øvelse kan man se, naar en passende Haardhedsgrad er naaet; saa dyppes Staalet hurtig i Vand og køles helt af. Svejsning’. Baade Svejsejern og Slaal kan svejses, (L v. s. det bliver ved visse høje Temperaturer klæbrigt, saa al man ved Hamring kan faa to Stykker lil al hænge sammen. Jo niere Kulstof Materialet indeholder, desto vanskeligere bliver det al udføre Svejsningen, som derfor i Praksis mest finder Anvendelse overfor det kulstoffattige Svejsejern. ___________