Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
WERENSKIOLD: »I kveldingen kom de frem til en stor grum gård«. (Eventyrtegning.)
Iden første del af denne bog om norske kunstnere er afsnittet af vor kunsthistorie
skildret, da norske malere gjennemgående fik sin uddannelse i Tyskland, og
norsk malerkunst stod i afhængighedsforhold til den tyske kunst.
Som nævnt løstes dette forhold lidt efter lidt omkring det tidspunkt, da den
store verdensudstilling i Paris i 1878 og efterudstillingen i München på en så over-
bevisende måde godtgjorde den franske kunsts overlegenhed.
Fra nu af begynder et nyt afsnit i norsk kunstudvikling, da indtrykkene fra
fransk kunst blir overveiende over de lyske, da vore unge kunstnere i flok og følge
søger til Paris for at se og lære, og da de efterpå vender hjem for at bo og virke
i fædrelandet.
Emigranttiden er slut, og den helt nationale periode af vor malerkunsts historie
begynder.
Men dermed er også romantiken slut og naturalismen begynder. Den norske
malerkunst står fra nu af ikke under den tyske efterromantiks tegn, men under den
franske naturalismes. Det er dette kunstsyn, som i ottiårene blir det seirende også
her hjemme, tilpasset for norsk natur ög lempet efter norsk gemyt.
I dette arbeides plan ligger imidlertid ikke bare at skildre norsk billedkunst
gjennem dens mænd og dens værker, men samtidig at gi udsyn over den europæiske
kunst — ialfald den tyske og den franske, som nærmest kommer os ved. Det var
derfor fornødent i denne værkets anden del at forudskikke et overblik over moderne
fransk malerkunst, ligesom der i den første del er forsøgt at belyse den tyske.
Da nu den franske malerkunst klarere og stærkere og mere følgerigtig end
kunsten i andre lande gir et indtryk af det, som er den »moderne« stræben eller
væksten i kunsten det 19de århundrede igjennem, har det sin gode grund, at der er
dvælet så udførlig ved den. Det gjaldt at fastslå grunddragene i denne udvikling og
tegne fremgangslinjen gjennem de banebrydende og ledende personligheder. For-
håbentligvis vil dermed også folde el og andet streiflys over vor hjemlige kunstner-
os