Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

UDE OG HJEMME. kamp til rigere forståelse af den. I ethvert fald kunde kun således det kunslmillieu komme til at stå klart og fyldigt for bevidstheden, som de unge norske mødte — i gallerier, udstillinger, atelierer — da de mod syttiårenes slutning og udover i ottiårene flokkedes i Paris. Ganske vist var det ikke altid de store og banebrydende mestere, som virkede mest direkte på dem. Ofte var det kunstnere, som her er flygtig omtalt eller forbigåt i taushed. Til lærere havde de gjerne mere underordnede begavelser som Bonnat, Carolus Duran, Roll, Cormon eller endog akademikere som Bouguereau. Og det hændte vel også, at de unges beundring i øieblikket samled sig mere om Salonens helte, om efterfølgere som Bastien-Lepage, Cazin eller den indflydelsesrige Roll end om de virkelige gjennembrudsmænd som Daumier, Millet, Manet eller Puvis. Men i ethvert fald: geniernes udsæd spired omkring dem eller lå og drev som frøfnug i luften. Kulturjorden er dyb i Frankrige, og væksten var frodig. Drivende veir var der over kunstlivet i Paris i disse gode år. Men fra Paris gik reisen hjem. Henved år 1883 var næsten alt, hvad vort land eied af ung kunstnerisk kraft, samlet i Norges hovedstad og samlet for at bli der. Også af millieuet her hjemme må der gis et indtryk, og væksten i vort hjemlige kunstliv må forfølges. Thi en vækst var der, om end en langsom og ofte vantreven i det fattige, tynde kulturlag. Før vi går over til skildringen af ottiårenes mænd og deres kunst, 'skal derfor her forudskikkes en oversigt over hjemlige kunstforhold, som bør sees i sammen- hæng lige fra århundredets begyndelse. GERH. MUNTHE: Vikingerne vender hjem (Snorretegning). 94