Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

DILETTANTISK LEDELSE. læst lidt tysli æsthetik og udtalte sin dom med fornøden suffissance, havde let for at opkaste sig til autoritet på dette lidet kontrollerede område. Således kunde f. eks. Welhaven med sin temmelig begrænsede erfaring om billedkunst gjælde for en stor kunstautoritet, og en kritikerdilettant som Emil Tidemand eller en spekulerings- æsthetiker som Marcus Monrad nyde ry for sagkyndighed. Det nytted slet ikke for »bare en maler« at ta kampen op med slige »studerte folk«. Alt i alt må det siges, at Kristiania publikum, som det ved udgangen af 70-årene stod uforberedt til at ta imod en national kunst og et virkeligt hjemligt kunstliv med kunstnerne i sin midte, var et forsømt og lidet udviklet publikum. Alene ud fra dette faktum lar den sig forklare, den voldsomhed, ja brutalitet, som præger kampen mellem dette publikum og de hjemvendte »moderne« i de første otti-år. OLAV RUSTI STUDIE (18'JO) 103