Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

^y^tit^ Ïfr** d^ > -itÆ^ (v^j«. ^^FV"*"‘'''''^*'^* ■ ,— * id^ erv/^*^tr\A.\^ f O W4.J 5k*m)iv%i g ^v*-v<*-v >£t±*~.^^~< ^^ v. iWU ^^ /^ ^ Sjö^^p^f ^(^^ ^^^^ A^ ^»vL^c. $.,. AUGUST SCHNEIDER Smeden som ikke fik slippe ind i himmerige. Pentegning i Kunstmuseet i Kristiania. Her vil et kort overblik over Kristiania Kunstforenings historie og virksomhed i de nær 70 år, den har beslåt, være på sin plads. Intet afspeiler nemlig mere tro og tydelig smagens svingninger og kunstinteressens vækst eller tilbagegang i dette lange tidsrum end Kunstforeningens udlodningslister. Ja, der gives neppe en værdifuldere historisk kilde til kundskab om norsli kunst i tidsrummet 1837—1882 end disse for- tegnelser over billeder og priser. 1 et folk, så fattigt på mæcener som det norske, måtte det i 1836 ha sin store betydning, at 157 kunstvenlige borgere i hovedstaden trådte sammen og besluttede årlig at gi sin femdalerseddel til kunsten. Fem år senere er endogså medlem- mernes antal vokset til det tre-dobbelte, og siden er tallet i jevn stigning indtil 1879, da tilslutningen til Kristiania Kunstforening kulminerte med 2000 »aktier«, som til- sammen indbragte henved 29,000 kr. Det var ikke småsummer, denne Norges eneste store mæcen årligårs ruttede med! Over det hele land spredtes det anselige antal kunstværker, som år efter år Joddedes ud fra Kristiania Kunstforening. Og for den vestenfjeldske og nordenfjeldske landsdel spilled kunstforeningerne i Bergen (fra 1838) og i Trondhjem (fra 1846) en lignende betydningsfuld rolle som formidler mellem kunstnere og publikum. At disse foreninger har gjort sin store nytte og havt betyd- ning for kunstlivet, vil derfor ingen bestride. 104