Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

KUNSTFORENINGEN. kunstværker (malerier og skulpturer) altid i afgjort overvægt over de fremmede. Sjelden beslaglægges nu mere end 7+ af hele kjøbesummen af fremmede. Som et påfaldende nationalt år kan noteres 1868, da der kjøbtes hele 54 nummere noisk kunst for tilsammen 16,500 kr., mens bare 800 kr. falder af til udlændingerne. Disse er fra nu af sjeldnere og sjeldnere tyskere, men derimod danske, svenske eller finske. I 1868 var der nemlig fra Kristiania Kunstforening udgåt en henvendelse til kunst- foreningerne i Kjøbenhavn og Stockholm, som gik ud på at vække et livligere sam- arbeide gjennem gjensidige kjøb af skandinavisk kunst fra de andre lande, en hen- vendelse, som var blit mødt med tilslutning fra dansk og svensk side, uden at dog nogen fast ordning ses at være kommet istand. Men selv om de tyske billeder var blit fortrængt fra markedet, skaffer smagen for det tyske sig vedblivende tilfredsstillelse gjennem overveiende indkjøb af de malere, som var uddannet og bosat i Tyskland og påvirket af tysk smag. Disse foretrækkes jevnlig fremfor de yngre kunstnere, som mod slutten af 70-årene kom under han.sk påvirkning og i 80-årene blev dem, som spilled hovedrollen hjemme. Nogen virkelig og fuldstændig udestængning af den moderne retnings mænd har dog ikke lundet sted, selv om et mere og mere spændt forhold gjorde sig gjældende mellem forenin- gens ledere og kunstnerne. Da det så i 1876 og 1880 hændte, at direktionen bortviste yngre kunstneres arbeider fra sine udstillingslokaler og dertil yderligere udæsked kunstnerne gjennem indkjøb af undermålsarbeider af den »tyske« retning, kom det til de sammenstød, som nærmere skal omtales i det følgende, og efter den storm- fulde generalforsamling i 1881 besluttedes den berømte kunstnerstreik. Øieblikkelig ser vi virkningen på den grafiske tabel, hvor den norske linje pludselig daler og næsten tangerer den pludselig stigende fremmedlinje! Når imidlertid kunstforeningens udlodninger også under streiken omfatter arbeider af de streikende kunstnere, er det, fordi man under mangelen på tilgang af billeder måtte ly til kunsthandlere og hos dem måtte kjøbe billeder af streikerne for overhovedet at skaffe de nødvendige gevinster. Under denne kamplid fik Kristiania Kunstforening et knæk, som den aldrig senere har forvundet. I raskt og jevnt dalende linje går del nedad bakke såvel med medlemsantallet som med indkjøbsummernes størrelse. Men selve indkjøbenes navne fremover i otti-årene taler tydelig om de »unges« voksende magt og anseelse, som ingen reaktion længere kunde trodse ustraffet.1) 7 Det kunde lia sin store interesse at gå kunstforeningsforholdene nærmere eftei ogsa i andie byer, navnlig da Bergen og Trondhjem, men dels kan ikke mere plads afses dertil, dels loreligger der allerede fra Direktør Johan Bøghs og Adjunkt Bugges hånd indholdsrige publiliationer over Kunstforeningerne i Bergen og Trondhjem. 110