Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Forbech, fot.
Professor LORENTZ DIETRICHSON,
malt af Mathilde Dietrichson (1883).
Men selv om Kunstforeningen gik tilbage, er der ellers mange tegn på fremgang
i kunstlivet hjemme.
Helt .fra 1854 af havde Eckersberg bodd hjemme i Kristiania, og ti år senere
(1864) llytter Isaachsen hjem til sin fædrenegård i Sætersdalen. Fra 70-årenes begyn-
delse trækker kunstnerne hjem, den ene efter den anden, og tar fast bopæl i Norge.
Omtrent samtidig med, at Eckersberg går bort fra hovedstadens kunstliv, flytter
Wexelsen, Amaldus Nielsen, Arbo og Knud Bergslien hjem, og den sidste tar ar-
beidet op efter Eckersberg med malerskolen, som fremdeles beholder sin lille stats-
understøttelse. Billedhugger Middelthun virker stilfærdig og nobel som lærer ved
tegneskolen og som medlem af galleriets, tegneskolens og andre kunstinstitutioners
bestyrelse. Brynjulf Bergslien, som også tar bo hjemme, øver i sit mere udadvendte
kunstnerliv en tilsvarende indflydelse på publikum, som Middelthun på de unge
kunstnere.
En samlende og vækkende personlighed, fuld af begeistring og initiativ, fik endelig
norsk kunstliv, da Lorentz Dietrichson i 1875 blev kaldt hjem fra Sverige, hvor han
havde virket som docent i Upsala og senere som professor ved kunstakademiet i
Stockholm. Da man i ham havde manden, blev der delle år oprettet et kunsthistorisk
professorat også ved Kristiania universitet.
113