Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

SKULPTURMUSEET. ornamentikens område, har han præsteret det udmærkede, og på disse felter har han som forfatter et europæisk navn. I de bitre kampens år, da romantik stod mod naturalisme, faldt det for Dietrichson naturlig at stille sig på romantikens side. Tidemands biograf og Gudes ven, æsthetikeren ved Carl XV’s hof, havde vanskelig for at forsone sig med yder- lighederne i de »unges« retning. Men hans elskværdige og humane natur søgte ikke striden, prøved tvertimod at gjøre sit til at udjevne den. Imidlertid undgik han ikke at drages ind i den almindelige polemik, og heller ikke undgik han da enten selv at forurette eller at bli forurettet. Impressionismen og den krasse naturalisme, som de unge førte med sig, da de kom, havde Dietrichson liden forståelse for. Derfor blev mødet mellem ham, som altid havde ivret for, at kunstnerne skulde vende hjem til sit land, og de hjemvendte kunstnere et kjøligt møde. Og da kjølighed ingen varig følelse var i hine hede år, varte det ikke længe, før kunstnerne i den kunsthistoriske professor snarere så en modstander end en forbundsfælle. Imidlertid øved Dietrichson med sin ganske betydelige indflydelse i formående Kristianiakredse en stor organisatorisk virksomhed i vort kunstliv. Straks efter hjem- komsten blev han formand i en kongelig kommission, som skulde udarbeide planer til en norsk kunstskole. Men som alle andre planer til en sådan skole blev også disse henlagt. Derimod oprettedes i de nærmeste år ad privat vei en række kunstinstitutioner. I 1875 stiftedes på Dietrichsons initiativ Kunstvennernes Samfund, et selskab, som vilde støtte frembringelsen af mere omfangsrige kunstværker, der vanskelig kunde påregne private kjøbere.1) I 1876 oprettedes med Dietrichson som formand og H. Grosch som konservator Kunstindustrimuseet i Kristiania, der i de forløbne år har vokset sig op til en så an- selig institution. Senere, i 1889 og i 1893, fulgte oprettelsen af lignende museer i Bergen og i Irondhjem. I 1877 stittedes Kobberstiksamlingen, som nu udgjør en del af Kunst- museet, og endelig grundlagdes Universitetets samling af kunsthistorisk undervisnings- materiale. Men den vigtigste af disse nyoprettede institutioner blev dog Skulplurmuseet. Ideen til et sådant museum skal være udkastet allerede i 1859 af professor Monrad. Men først i 1876 lykkedes det at virkeliggjøre den, idet en betydelig gave fra Spare- banken til Kristiania kommune gav det økonomiske grundlag. Staten afstod byggetomt, og en for den tids Kristiania meget monumental bygning efter Adolf Schirmers teg- ninger reiste sig på Tullinløkken. I 1882 kunde museet åbne sine sale for det forundrede og usikre publikum, som aldrig havde set nøgne statuer før. To mænd har mere end 9 Dette samfund, som forresten bare bestod i et balvt snes år indkjøbte og udloddede følgende betydelige kunstværker: Carl Sundt Hansen Lægprædikant, Gude Fra Lister, Eilif Peterssen Piazza Montanara, Sinding Svolvær, Skeibrok Træt, Skredsvig Septemberdag ved Stabæk, Werenskiold Middag. 115