Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

OLAF ISAACHSEN. OLAF ISAACHSEN, malt af A. E. Andersen (1888). og bestemmelsen var også, at Olaf Wilhelm Isaachsen blev født i »Skriver- gården« i Mandal den 16de mai 1835, og her leved han sine harneår. Synderlige kunstindtryk var der vistnok ikke at hente i Mandal. Men byen havde endnu sin livlige skibsfart på fjerne havne, og langfartfarernes hjem- komst eller fremmede sjøfolks besøg gav et pust af liv og farve over den lille sjøfartsby. Og på bedste- farens »øversteloft«, hvor der fandtes gamle silke- dragter fra hoffet i Kjøbenhavn og illustrerte spanske bøger efter en onkel, som havde været konsul i Cadix, fandt den fantasirige gut foreløbig næring nok for sin indbildning. Han glemte aldrig »øversteloftets« her- ligheder. Det er som, om silkens glans og de spanske romaners romantik har git hans talent dets indvielse. Han hørte til en gammel kristiansandsk patri- cierfamilie, hvor sønnerne pleied al bli embedsmænd, Olaf Isaachsen skulde bli officer. Han blev derfor sendt ind til Kristiania, til sin tante, som var gift med statsråd Erichsen, for at gå på skolen der og senere på krigsskolen. Men statsrådens datter og Isaachsens kusine var Hedvig Erichsen, gift med Bernt Lund, en i Kristiania dengang vel kjendt blom- stermalerske, som havde studeret i Düsseldorf (se I, side 231). I deres hus, hvor kunst- interesser blev dyrket, file Olaf Isaachsens kunstnertilbøieligheder vistnok den første opmuntring. Snart kom han ind på Tegneskolen og gjorde her sine første studier under Flintoe og Erich. Og da han ved en lungebetændelse var blit reddet fra ollicerbanen, blev han i 1854 sendt til Düsseldorf, til mester Adolf Tidemand, for at bli maler. Tidemand tog vel imod sit bysbarn, men han var, som bekjendt, ingen rigtig »professor«; han tog nødig elever. Efter at ha tegnet hos Tidemand et halvt års tid bylted Isaachsen på sin lærers råd Tidemands værksted med akademiet. Figurmaler vilde han bli, og til lærere filt han bl. a. Sohn og von Schadow, direktøren. 1 Düsseldorf blev studierne fortsat i 4 år, dog med ferieturer hjem til Sætersdalen, hvor faren var blit sorenskriver. I denne tid foretog han også en studiereise til Bel- gien; den moderne belgiske skole var jo dengang i »skuddet« i Düsseldorf. det meddelte livfuldt og morsomt. Men dels har allerede Vilhelm Krag benyttet en del af stoffet, dels er det af en for speciel biografisk karakter til at falde indenfor dette arbeides ramme. Enkelte småtræk fra Coutures og Courbets atelierer har jeg dog tat med, dels efter sønnens meddelelser, dels efter Isaachsens egen skrevne fremstilling, som Aubert har ladt trykke i Samtiden 1898. 118