Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

WERGELAND — EKENÆS. udstillet på Marsmarken 1890, gjorde ham til associé i denne salon. Bernt Grønvolds speci- alitet som figurtegner er gamle koner. Han har også tegnet mange hilleder af barn (flere af dem reproduceret i Rolfsens Børnetidendé). Forøvrigt har Grønvold, som nu er bosat i Berlin, gift med en tysk malerinde, gjort sig fortjent også af kunsthistorien. Han har frem- draget af glemsel den udmærkede gamle tyrolermaler Wassmann og udgit en bog om ham. — Tre ældre münchenere, Wergeland, Ekenæs og Rusti, kom nogenlunde sam- tidig (70—71) fra Kjøbenhavn. Oscar Arnold Wergeland er født i Kristiania 1844. Alle- rede før han blev Lindenschmits elev i München, begyndte han at udstille historie- billeder: Inga kongemoder betror Håkon Håkonsøn til Birkebeinerne (udloddet i Kr.ania Kf. i 69). I de nærmestfølgende år malte han genrebilleder, sælerjenter eller bønder, som bærer barn til kirke afvekslende med billeder med historisk motiv, som Snerres tog oner Vossefjeldene (75). Oplivet ved en tur til Paris vendte han tilbage til München med djærvere pensel, men fortsatte med kostumebilleder eller billeder med historiske motiver: Nordmændene lander på Island (77), Ættens ældste (78), Slotskape- lanen og hans discipel (79), alle kjøbt til Kunstforeningens udlodninger. Til konkur- rencen for Kunstvennernes Samfund 1880 indsendte han Christian II ned Dguekes lig. Efterhånden vandt dog det samtidige dagligliv større plads i Wergelands produktion. Motiver valgte han dels fra Norge, dels fra München, hvor han blev boende, også efterat de fleste af kameraterne var vendt hjem: På Sæteren (83, hos kammerherre Chri- stensen i Arendal) eller billeder fra kysten som Makrelfiske og I hausnød. I et billede af münchenerarbeideres lystige Früschoppen i en sollys Biergarten søgte han at følge med i ottiårenes bestræbelser for at opnå lys og friluftsvirkning. Men münchener- skolens præg hænger dog altid ved hans billeder, en tendens til gulhed i lyset og brunhed i skyggen, som stikker af mod de hjemvendte naturalisters kjøligere stemte tone. I 1887 fuldendte Wergeland sit hovedværk, det store, landskjendte billede af Rigs- forsandingen på Eidsnold, som hænger over præsidentstolen i storthinget. Det er et klart komponeret og dygtig gjennemarbeidet billede, som anskuelig gjengir de kjendte Eidsvolds-mænds skikkelser, men det savner en bærende stemning. I 1889 overtog Wergeland efter Skeibrok lærerstillingen i aktklassen på Kunst- og Håndværksskolen i Kristiania, som han fremdeles indehar. — Jan Ekenæs, født på Hof præstegård i 1847 fik, som nævnt, også sin uddannelse ved Kjøbenhavner-akademiet, før han kom til München. Han hår malt både land- skab og figur, men det er nærmest Tidemands og Sundt-Hansens genre, som han tog op og fortsatte i sine billeder fra Sætersdalen. Det indre af digert tømrede røgstuer med Ijorelys og peisen midt på gulvet er det han maler, og i stuen kalier og kvind- folk i de nationale dragter, stille syslende ved det daglige arbeide. Ekenæs har malt mest for tysk kunsthandel og har sjelden udstillet hjemme i Norge, første gang i Kunst- las