Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

OLAV RUSTI. foreningen i 1870. Han blev også længe ved at bo i München og har altid holdt sig fjernt fra kunstnerlivet i Kristiania. I senere år har han tat fast bopæl i Åsgårdstrand. — Et af hans billeder fortæller lunt og ligetil, hvorledes der bages fladbrød i en røg- stue i Sætersdalen, et andet (i Kristiansands Museum) handler om, hvorledes der koges grød i en anden gammel sætersdalsk ljorestue. — Men det fineste talent af disse münchener »Kleinmeistere« er dog Olav Rusti. Han er født den 29de marts 1850 i Vanylven på Søndmøre. Sytten år gammel kom han på malerskolen hos Eckersberg og gik der i to vintre. Siden tegned han to vintre på kunstakademiet i Kjøbenhavn blandt andre under en så samvittighedsfuld lærer som Vermehren. I disse første år gjorde han sommerture omkring i Norge og tegned. Høsten 73 kom han til München og gik tre år på Kunstakademiet der, først med Otto Seitz, siden Lindenschmit som lærer. Men endnu i fem år forblev Rusti eller Rusten, som han dengang kaldte sig, i München. Og derefter opholdt han sig 11 år i Kloster Maulbronn i Würtemberg. Ialt har han levet 19 år i Tyskland. Førsti 1892 kom han hjem og har siden været bosat i Bergen, i et vakkert gammelt empirehus på Damsgård. Men tiltrods for sin lange udlændighed er Rusti så god nordmand som nogen, med udpræget sans for vor folkelige eiendommeligheder og med kjærlighed til alt, som er nationalt — i sæd og mål og type. Rusti er ingen produktiv kunstner, og han har ikke nogen række af kjendte billeder at vise tilbage på. Men det er neppe formeget sagt, at han næst efter Weren- skiold er Norges fineste tegner. Hans blyantstudier fra kirker og korsgange i Maul- bronn og hans tegninger af gammel bygningsskik fra forskjellige norske dalfører er vel de bedste arkitekturtegninger af norsk hånd. Og fra sine ophold på Søndmøre, i Ber- gensieden, Hardanger, Søndhordland eller landets indre dalfører har han samlet et galleri af folketyper, unge og gamle af begge kjøn, som ikke har sin lige i norsk tegnekunst. Som typen er valgt med rammende sikkerhed og indtrængende studeret og forståt, og som tegningen er nydelig gjort med fast og fin streg og klare, valørsande skygger, er hvert enkelt af disse studiehoder en psychologisk analyse og en kunstnerisk nydelse. En række af dem er i udmærket gjengivelse spredt omkring i værket »Norge i XIX år- hundrede«, og her er de just på sin rette plads. Det er helst stærke, fastbyggede ansigter med udpræget ethisk karakter, han har følt sig tiltrukket af, typer som i sin alvor og ro ofte har noget af »saga« over sig. Udmærkede prøver på Rustis tegnekunst er også den gamle tegning af ham selv (side 126) og studien efter hans hustru (side 103). Af Rustis billeder kjender jeg meget få. I 75 og 76 udstilte han et par småbilleder i Kr. Kunstforening, og i 78 det billede af en gammel kone med en kat, som blev tilbagevist af direktionen, en refusering, som gav første stød til den langvarige og bitre kamp mellem kunstnerne og kunstforeningen. — Selv har han nævnt som sit bedste maleri »bilælel au Far og Mor«. 129 NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE. IL — 14.