Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DET FØRSTE SAMMENSTØD — FRITS THAULOW I 1880.
JOHS. GRIMELUND.
NICOLAI ULFSTEN.
burde ha været på dette sted, og på den anden side havde bestyrelsen tilbagevist virkelige kunst-
værker. Den simpleste retfærdighed krævede, at billederne bedømtes af fagmænd og kunstnere.«
Formanden svarte hertil, »at indkjøbene kunde vel have mangler; men dette var ofte betinget
af noget som udenforstående ikke kunde ha rede på (!) En misforståelse var forøvrigt tilstede, når
kunstnerne gjorde lordring på, at deres billeder skulde bedømmes af kunstnere; thi foreningen var
privat, og kun medlemmer havde her at råde, — ikke fik kunstnerne komme her og stille sine kravel
Hvorefter direktionen gjenvalgtcs med glans, mens de foreslåede kunstnere bare opnådde et ringe
antal stemmer.
Efter dette nederlag rustede kunstnerne sig til en samlet optræden under Weren-
skiolds førerskab. Bag ham stod en organiseret opposition på henved halvhundrede
kunstnere, som var rede til at vove det yderste, ifald deres krav påny blev tilbagevist.
»Man kan ikke, skrev Werenskiold i »Morgenbl.«, gå gjennem Kunstforeningen og se det valg,
direktionen har truffet, uden at føle harme, bitterhed og mismod dæmme sig op i en, — følelser,
som ingenlunde er nye under vore eiendommelige kunstforhold, men som virker dobbelt stærkt på
en, når man længere tid har været fra dem. Det er den samme bitterhed, som gjør, at de, som bor
hjemme, bare sukker efter at komme ud, og de, som er ude, beder gud fri dem for nogensinde at
bli nødt til at bo herhjemme, og i denne bitterhed kan publikum tillige søge svaret på sit stadige
spørgsmål: hvorfor vore kunstnere ikke bor herhjemme og udstiller så lidet her.
Kunstforeningen besidder ikke kunstnernes sympathi. Det er karakteristisk, hvorledes denne
store, rige forening, når man rører ved den, altid skrumper sig sammen og gjør sig så bitte — bitte
liden, at den næsten blir usynlig bag dette ugjennemtrængelige panser: privat.
Men det kan umuligt gå i længden stadig at skyve sin opgave fra sig. K. Kf. råder over 30,000
årlig til indkjøb og er derigjennem af dominerende indflydelse på vor kunst og den største støtte,
den eier i vort land«. . . . Artikelen ender med at henstille til generalforsamlingen at vælge en jury
af 3 kunstnere.
NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE. II. — 15.
139