ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
EUGÈNE DELACROIX. Fra Delacroix’ stolte garde udgår nyt liv til den franske malerkunst.1) Men Delacroix står ikke alene som »det modernes« gjennembrudsmand i fransli maleri. Æren må han i alle fald dele med sin bitreste modstander i livet og i kunsten — Jean-Auguste-Domi- nique Ingres. (1780—1867). De to stål- side om side som grundpillerne for det moderne maleri — Delacroix som far- vens og det egentlige penselhåndværks uforlignelige mester, Ingres som for- mens lidenskabelige forkynder og lin- jens unærmelige yppersteprest. Denne kunstner, som i sin levetid EUG. DELACROIX: Korsfarernes indtog i Konstantinopel (sign. 1840), i Louvre, efter en rade- ring af Bracquemond. stod for den romantiske slægts bevidsthed som indbegrebet af reaktion og tempera- mentlos akademistil,2) han erkjendes nu villig fra alle hold at ha været en dybt per- sonlig og uafhængig kunstner, hvis indflydelse og betydning i franslt kunst har været af en rækkevidde, som vanskelig kan overskues. Ja, der er ved denne malmfaste personlighed med dens mystiske blanding af kulde og sanselighed, af lidenskab fol- det exakte og streng idealitet noget uudgrundeligt, som øver en hemmelighedsfuld til- trækning på de forskjelligste sind og retninger. Ingres er i vor tid som et idol, for hvilket de mest modsatte trosbekjendelser bøier knæ. I Ingres’ følge møder vi først en lang række af akademikere, der som skabende kunstnere kan være af mere eller mindre tvilsomt værd, men som dog har havt den betydning, at de har holdt tegningens kunst i agt og ære i den franske skole. I Ingres’ følge, skjønt tiltrukket af Delacroix, møder vi videre en kunstner af ædleste race, den høit begavede, men tidlig døde Chasserieau, hvis værker var den sidste verdensudstillings store åbenbarelse. I Chasserieaus spor lister en eklektiker og mystiker som Gustave Morreau. Fra Ingres og Chasserieau stammer Puvis DE Chavannes, Maurice Denis og ait, hvad der er monumentalmaleri i moderne fransk kunst. ’) En af Delacroix betydningsfuldeste fortsættere er Cézanne. Denne gamle impressionist- maler begyndte som ren Delacroix-elev og har derfra sit maleris vidunderlig fyldige materiale. Hvorledes det unge malende og skrivende Frankrige nu flokkes om denne gamle indépendant, som de forguder, derom vidner Maurice Denis’ billede Hommage à Cézanne. Så langt rækker Delacroix! ^ Smign. Theo. Silvestres frådende karakteristik i hans Histoire des artistes vivants. Paris 1857. 5