Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

KUNSTFORENINGS-STRIDEN. EDVARD DIRIKS. ERIK WERENSKIOLD. Werenskiolds forslag var indleveret til direktionen for over en uge siden og dertil offentlig fremsat af ham selv i »Morgenbl.«, hvor det var blit imødegåt af anonyme indsendere. På mødet kunde han oplyse, at han på forhånd havde forhørt sig om, hvorledes kunstnerne stillede sig til hans forslag, og at omtrent samtlige kunst- nere havde udtalt sig for ønskeligheden af det. Alene prof. Gude og hans elever havde ikke udtalt sig derfor, da de selv havde fremsat et lignende forslag (om en jury på 5 kunstnere.) Alligevel kom man med bebreidelser for overlistel.se og søgte på enhver måde at hindre en afstemning i øieblikket. Man var tydeligvis ikke helt sikker på udfaldet. Ganske vist gik der rygter om, at nogle og firti kunstnere skulde ha forpligtet sig til ikke at udstille i foreningen, ifald W.’s forslag faldt. Men disse rygter synes man ikke at ha tat for fuldt alvor, og overlægens henstillen til W. at si, hvad han vidste om kunstnernes planer, blev kort og godt afvist. For kunstfor- eningspartiet gjaldt det blot at berede kunstnerne et øieblikkeligt nederlag, så fik man siden se tiden an. Et udsættelsesforslag lå derfor færdigt, blev fremsat af antikvar Nicolaysen og i omsvøbsfulde foredrag støttet af en række jurister, deriblandt et par høiesteretsdommere, hvis autoritet synes at ha gjort udslaget. Udsættelsesfor- slaget blev vedtat med overvældende majoritet og sagen dermed overvist til direktionen og en ny generalforsamling. Direktionen blev derefter gjenvalgt med undtagelse af et medlem, som frabad sig valg. Men den ledige plads indtog med størst stemmetal en kunstner — historiemaler Arbo, som ved siden af Barlag og Hansteen var kunst- nernes kandidat. Dermed var den første bresche skudt i den gamle borg. 142