ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
KUNSTFORENINGS-STRIDEN. NILS HANSTEEN. FREDRIK BORGEN. aviskritiker, Andreas Aubert, de unge kunstneres forsvarer, tiltrods for sit spagfærdige sprog og sin hensyntagen til alle kanter, drevet fra blad til blad, indtil den konser- vativt anlagte mand endte i de radikales leir. Sandelig det var ikke bare spøg! »Vi havde ikke klaret det heller«, sa Weren- skiold en gang til mig, »om vi ikke næsten alle sammen havde været unge og ugifte. For det gik ofte på helsen løs med sultekuren.« I nær 2 år holdt kunstnerne sin streik gående. Da — på generalforsamlingen i 1882 — skede der en slags overenskomst, hvorved kunstnerne vistnok tabte formelt, men vandt i virkeligheden. Den tyraniske direktions forslag til nye statuter, som blev .fremsat på en extra- ordinær generalforsamling, og ifølge hvilke kunstnerne lovformelig skulde udelukkes fra 7 af de 10 pladser i indkjøbsudvalget, ligegyldig om de var medlemmer af for- eningen eller ei, — blev aldrig vedtat. To år derefter havde Kunstforeningen sin jury af 3 kunstnere, mens desuden 2 pladser i selve direktionen var besat af malere. Men indrømmelserne kom for sent. Kunstforeningen havde allerede fåt det knæk, som den aldrig senere forvandt. Kunstnernes sympathi vandt den aldrig helt og fuldt igjen, og fra 1879 går medlemsantallet stadig tilbage. Interessen for forenin- gen har overhodet været i stadigt aftagende, lige til de allersidste år, kom med ny fremgang. 14«