ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
ANERKJENDELSE OG ORGANISATION. JØRGEN SØRENSEN. SVEN JØRGENSEN. »I en gammeltysk Bierhalle,« skriver Thaulow, »besørgedes beværtningen af unge, vakre damer i gammeldagse dragter. Gasrør med skjærmer nnder taget oplyste bille- derne, men varmen løste gibsen af, så den dryssede ned i hodet på tilskuerne. Under- skuddet var forskrækkeligt, og vi måtte alle forære billeder til et lotteri for at få det dækket.« Den 3die høstudstilling i 1884 blev tilstået offentligt lokale og statsbidrag, og der- med ophøiedes Kunstnernes høsludstilling til Statens årlige kunstudstilling. I denne udstilling deltog også en del af de ældre kunstnere, samt et par danske og svenske malere (Viggo Pedersen og Jernberg) og franskmanden Gaugin.1) Den officielle anerkjendelse af høstudstillingerne var et led i den organisation af vore kunstforhold med fuldt demokratisk selvstyre, som blev gjennemført samtidig med det parlamentariske folkestyre i vor politik. Allerede i 1883 havde Werenskiold i Paris planen fuldt færdig. Den franske kunstnerstat var netop i de år blit fast organiseret i demokratisk ånd, og Werenskiold, som derude fra fulgte kunstnerkampen hjemme med levende interesse, udarbeidede efter fransk forbillede, men tilpasset for vore for- hold, en fuldstændig plan til »organisation« med faste udstillinger, selvvalgte juryer, i) Høstiidstillingerne fik vel et årligt statsbidrag, men intet fast lokale. De har, som bekjendt i 24 år vanket hjemløse om fra det ene tilfældige lokale til det andet. Foruden i Studentersamfundet og »Handelsstanden« har udstillingerne været huset i det gamle Rigshospital, i Nationalgalleriets sale, i Tivoli, i Dioramaet, atter i Tivoli, i det Historiske Museums bygning, i Håndværkerforeningen. Og endnu er det ikke lykkedes af statsmyndighederne at opnå den tomt, hvorpå kunstnerne for egne møisommelig sammenskrabede penge kan opføre en permanent udstillingsbygning, som også kan huse »Statens udstilling«. NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE. II. — 16. 153