Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

SEIREN. JACOB BRATLAND, selvportræt. GUDMUND STENERSEN, selvportræt. stipendiekomiteer og galleristyre samt en valgt centralmyndighed, som under navn af kunstnernes repræsentative komité skulde sortere lige under kirkedepartementet. Planen blev fremlagt som storthingsproposition af den nydannede Sverdrupske re- gjering, støttet af Bjørnson og beredvillig vedtat af det radikale storthing. Omtrent samtidig trådte de yngre kunstnere med formanden Frits Thaulow i spidsen ud af den gamle kunstnerforening. Denne var nærmest blit til en selskabelig klub for skuespillere, arkitekter og jurister eller andre »passive« medlemmer, og blandt dem havde de »reaktionære« malere sin bedste støtte. De »unge« dannede isteden Bildende kunstneres fagforening, som fik adskillig betydning fremover i årene. Et forsøg fra de »reaktionære« på at hævde sig ved siden af »opponenterne« gjen- nem en vårudstilling, der skulde godtgjøre atelierkunstens fortrin i modsætning til høst- udstillingernes friluftskunst, blev stærkt opskrydt af den reaktionære presse, men godt- gjorde i virkeligheden de »gamles« afmagt, og forsøget blev ikke gjentat. Opponenterne havde således seiret i sin ydre politik. Nu gjaldt det også at vinde det endnu uvillige publikums hjærte for den ny kunstretning. Modstanden var stærk, men det tog forbausende kort tid at overvinde den. Ved ottiårenes slutning var seiren helt vundet, de ledende naturalister almindelig erkjendt som vore første kunstnere, og i deres spor fulgte en ny maler-generation. Med nittiårenes frembrud tar helt nye strømninger i vor kunst sin begyndelse, samtidig med, at den naturalistiske retning i litteraturen afløses af ungdommens lyriske og nyromantiske poesi. 154