Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

HALFDAN STRØM Restaurationen, 1888. Det var en stormfuld og harmfyldt tid denne den norske naturalismes gjennem- brudstid. En tid med klang i luften: slagord, kampråb, hånsord, kiv og kjævl. Fuldstændig desorienteret stod publikum overfor den nye friluftsretning og følte til at begynde med ikke andet end en eneste stor fornærmelse. Og det, som man dengang kaldte kritiken, var ikke synderlig andet end en publikums øretuder, som med advarsler og skjældsord bare hidsede til begge sider og udvidede kløften mellem publikum og den nye kunstretning. Og kunstnerne på sin side tumlede sig med en slags fryd i forargelsens bølger. Deres kamp kunde ofte udenfra set ta sig ud som et haglveir af ungdommelige udæskelser og tirrende overdrivelser. De var i høieste grad det, som de blev beskyldt for at være — ensidige. Men de vandt styrke, idet de indsnevrede sin horizont, de pansrede sig med ensidighed. Trodsen bragte evnerne til at svulme. For bag trodsen stod den stærke tro, troen på det »eneste rigtige«. 157