Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

STEMNINGER FRA OTTIAARENE. KALLE LØCHEN malt af Eilif Peterssen. JENSEN-HJELL malt af Edv. Muncli. Og aldrig har man set bedre stalbrødre. Man må beundre den udholdenhed og energi, som den lille skare udfoldede, trykket som den var af fattigdom, forkjættrelse og godtfolks almindelige ringeagt. Det gjorde dem slet ingen ting. Man malte, man talte, man skrev, man drak, ja man slog korporlige slag for det nye kunstevangelium. Set ud fra kunstnernes standpunkt var jo publikum tienden, fordi det støtted den konventionelle kunst og ikke vilde begribe andet end det konventionelle. Men endelig havde »altså« malerkunsten efter århundreders trældom under gamle mesteres for- billede under akademiernes skoletugt og pedantiske æsthetikeres »kunstlove« brudt skrankerne og vovet at gi sit eget umiddelbare syn på naturen, gi den slig, som den virkelig så ud. Og med en gang hvælved himlen sig over landskabsmaleriet blåere end før, og lyset vældede ned over jorden i bred strøm, og solen gnistred i trærnes blanke blade, i rindende vand, i gadens speilglasruder og de spaserendes floshatter. Og alt fik med en gang lov til at være, som det virkelig var, i maleriet også: engene grønne, lysene knaldhvide, skyggerne blå. Al den brune asfalt-farve, som malerne havde sanset naturen til med, var ligesom med et heftigt regnskyl vasket bort fra denne jord. Men i dette dagens fri lys var der jo ikke den ting til længer, som ikke havde tilværelsens ret og krav i kunsten! Hvad var skjønt? Hvad var hæsligt? Hvilket motiv for ringe til at studeres og gjengis? Hvilken stand, hvilket individ udelukket fra menneskeskildringens uendelige område? 158