Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

OTTIÅRENE. Den salte strøm, som fra Ibsens dramaer gik over landets åndsliv, og gjennem Europas, med individualismens liøie himmel over sig, den friske fjeldvind, som blæste fra Bjørnsons digtning og agitation, den luttrende ild i Georg Brandes’ kritik, sand- færdighedslidenskaben i Garborgs og Jægers bøger, og den radikale bølgegang, som gil< høit i landets politik, det var den hjemlige baggrund for malernes kamp. Men baggrunden udvider sig. Vi øiner bag de unge pariserfarere omvæltninger og nydannelser ude i Europas åndsliv på alle tankens og kunstens og samfundsbevidst- hedens områder. Den positivistiske filosofi med dens omvurderen af gamle værdier er ligesom den fjærneste del af perspektivet. Den naturvidenskabelige forsknings ædrue- liggjørende virkning på videnskab, samfundsyn og kunst er det næste. Menneskene begyndte at ta mere systematisk hensyn til sine sansers erfaringer. Som en tvilling- bror af empirismen i videnskab, vokste naturalismen sig stærli i kunst. Og under den individualistiske og anarkiske tendens, som har været den stærkest sporende i alt åndsliv i det 19de århundrede, blev naturalismen til impressionisme. Som selve jordbunden, hvoraf det altsammen skjød i veiret, føler vi demokratiet strække sig indover, urolig bølgende af indestængt misnøie og lænkede lyksaligheds- drømme — trangen til den sociale omvæltning banker under det hele! Gjennembruddet i norsli malerkunst var en refleks blot af dybe åndsstrømninger, som gjenemrystede tiden.