Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

DYR OG BARN. WERENSKIOLD, vignet til Familien på Gilje. Landskab for landskabets egen skyld og uden figurer har Werenskiold også malt. Ja, det var netop som landskabsmaler, han vakte forargelse hos 80-årenes kunstnerisk uerfarne og fordomsfulde publikum. Optat som han var af valørproblemet i sin kunst, kunde det nemlig hænde, at Werenskiold søgte sig ud motiver med bare grønne bakker og da skar motivet til uden himmel for ikke at døve den fine nuancering af det grønne med luftens lys. Et sådant motivvalg blev opfattet som et umiskjendeligt tegn på excentricitet og personlig vrangvilje overfor publikums smag. Kanske er den lille pennetegnede frise til et af Asbjørnsens eventyr med bonde- gården på bakken mod kveldshimlen Werenskiolds skjønneste landskab (side 93). Der er en luft, sval og ren og stille, over de sovende røde hus og en hjemlig fred fylder hele sindet. Her er stemningen stærk gjennem det blotte landskabsmotiv. Men mest holder han af at se liv i naturen. Foregår der ikke som i Bondebegravelsen en hand- ling i landskabet, så er der dog gjerne et barn eller også en hest, som pusler om i græsset. Werenskiold holder i det hele tat meget af den lille stærke norske fjørdhest, »blakken« med dens korte, tætte krop og den stride man. Et af hans deiligste billeder, malt med inderlig hengivelse, er den Sommernat fra 1893, som Olaf Schou eier. Ind- under vidjebusk og or, ved bredden af et blankt vand, indunder et fjeld, som rosa- skjæret fra himlen farver, går blakken og brunen og græsser. Det er så lydt i den 217